Manden og den søde odenseanerinde var i dag på fernisrundtur i den århusianske kunstverden. Turen begyndte hos Møllerwitt til ferniseringen af Marc Räders Californication. Manden var på jagt efter en udstilling der kunne anmeldes, men han opdagede at de billeder han havde troet var miniaturelandskaber i stedet var fotografier af alm. landskaber der efterfølgende var photoshoppet med lidt tågeeffekt. Det fik ham til at droppe Møllerwitt - han vil ikke endnu engang anmelde en unheimlich udstilling.Heldigvis ferniserede Kunstbygningen udstillingen Truth or Dare hvor Michael Johanssons sammenklumpninger var rigtigt fine... ...og Henrik Lund Jørgensens skagensmalerremakes, af bl.a. Michael Anchers Vil han klare pynten, var (bagved den let patetiske politiske fernis) ret flotte.
Manden har godt nok ikke en skid tro på at en kunst der direkte adressere et politisk emne har nogen mulighed for at ændre noget som helst nogen som helst steder i Virkeligheden, men det forhindre ham ikke i at nyde når noget ser godt ud.
27. mar. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar