4. apr. 2009

Forhistorisk postbrunch

Og efter brunchen mens Pigen sushiede og Den Tidligere Studievejleder drog mod det fynske cyklede Manden og Damen og Den Søde Odenseanerinde til Moesgård for at se på nationens rødder.
Og der i krypten så de forhistorien sakraliseret på skønneste vis - et indetørret lig ophøjet til nationalklenodie.
Og resten af eftermiddagen tilbragte de på hovedtrappen til Moesgård, med solen i ansigterne og Damen endnu engang ubevidst iscenesat som om hun lige var vandret ud af en nouvelle vague-film.Og Den Søde Odenseanerinde med en lillebitte lillebittesmule forvirret ven på ærmet.
Og Manden henslængt på trappen med en følelse af at være lige præcist midt i verdenen.
Det var en dejlig lørdag eftermiddag.

Ingen kommentarer: