Manden vover. Han er gået i gang med noget så, på overfladen, uskyldigt som tredje gennemlæsning af Thomas Manns Trolddomsbjerget.
Han kender til risikoen - den er kalkuleret - og med en blanding af frygt og forventning ser han frem til hvad der rammer ham denne gang.
Mandens forhold til Hans Castorp, hovedpersonen i Trolddomsbjerget, er ualmindeligt problematisk og langt ud over hvad der er sundt for forholdet mellem en litterær figur og læseren.
Første gang Manden læste Trolddomsbjerget mærkede han en smerte i brystet samtidigt med Hans Castorp fik diagnosticeret en våd plet i lungen (tuberkulose). I de følgende dage hvor Hans Castorp lå til sengs oppe i Berghof voksede smerten i Mandens lunger indtil han lagde sig til sengs oppe på Trøjborg.
Da han, Manden, havde indset, litterær identifikation eller ej, at smerten var ualmindelig virkelig og ikke kun et udslag af let over(for)styret litterær identifikation, humpede han til lægevagten og fik konstateret lungehindebetændelse (desværre blev han ordineret en stærk antibiotikakur og ikke 7 år på et schweizisk lungesanatorium).
Anden gang Manden læste Trolddomsbjerget fulgtes Manden og Hans Castorp ind i en endnu mere grum situation (der fik lungehindebetændelsen til at virke som rent vand). Situationen fik en naturlig afslutning for Hans Castorp mens Manden endnu ikke på nogen måder er sluppet ud af kattepinen.
Tredje gang Manden læser Trolddomsbjerget er nu og nu venter han spændt på hvad han denne gang skal til at trækkes med. Uden at tage sorgerne på forskud er han begyndt at frygte for tordenvejr da vi allesammen ved hvad det fører med sig...
4. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar