Da Manden var lille troede han på fremtiden - en væsenlig grund til denne tro var den populærvidenskabelige bog År 2000 - hvad så? fra engang i midt/slut-halvfjerdserne.I bogen havde Kisho Kurokawa’s Nakagin Capsule Tower en fremtræden placering som et eksempel på fremtidens boliger.
Metabolismen (som formenlig var den første isme Manden lærte at kende) pegede frem på en evig foranderlig og tilpasningsvillig fremtid hvor boligkapslerne blev flyttet rundt efter behov.Det var fremtiden.
Men nu læser Manden i NYT at Kisho Kurokawa’s Nakagin Capsule Tower er ved at forfalde, at store betonstykker falder ud af det bærende skelet hvorpå kapslerne skulle indsættes og udtages når fremtidsmennesket enten flyttede ind eller ud.
Den rigtige fremtid er død, men hvad faen, selv om Skype gør det samme så havde Manden alligevel sat al sin lid til Videofonen som et selvstændigt kommunikationssystem - og det blev der ikke noget af.
Arne And siger: "Fremtiden er som en bavianrøv: Farverig og fuld af lort". Manden synes nu at fremtiden er ved at blive lidt mindre farverig efter metabolismen er ved at falde fra hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar