Francis Scott Key Fitzgerald og Den store Gatsby

Manden prøver at tænke tilbage til det tidspunkt hvor han sidst læste en ny bog, dvs. læste en bog han ikke allerede havde læst en, to, tre, mange gange (her skriver Manden om bøger, ikke fagbøger).
Formenligt var det Homers hymner til Afrodite og Dionysos, men det er allerede ret lang tid siden - siden da har det været genlæsninger af de Sade, Ovid (man kunne spørge Manden hvornår han ikke er i gang med at genlæse et eller andet af Ovid...?), Marquez m.m.
Men lige nu synes Manden lige som SUT:

at man jo altid kan læse Den store Gatsby
én gang til er det bedste

Manden ved ikke rigtigt hvorfor det er bedst udover at det er det. En fortabelseshistorie der rykker - hvad mere kan Manden forlange?

Studier i frisbeespilning (som set af Manden)

Forhistorisk postbrunch

Og efter brunchen mens Pigen sushiede og Den Tidligere Studievejleder drog mod det fynske cyklede Manden og Damen og Den Søde Odenseanerinde til Moesgård for at se på nationens rødder.
Og der i krypten så de forhistorien sakraliseret på skønneste vis - et indetørret lig ophøjet til nationalklenodie.
Og resten af eftermiddagen tilbragte de på hovedtrappen til Moesgård, med solen i ansigterne og Damen endnu engang ubevidst iscenesat som om hun lige var vandret ud af en nouvelle vague-film.Og Den Søde Odenseanerinde med en lillebitte lillebittesmule forvirret ven på ærmet.
Og Manden henslængt på trappen med en følelse af at være lige præcist midt i verdenen.
Det var en dejlig lørdag eftermiddag.

Ok, brunch hos Den Tidligere Studievejleder

I centrum, øllebrøden med flødeskum, derfra bør enhver brunch tage sin begyndelse - den lægger en solid bund under de følgende retter uden at tynge den spisende til jorden.
Manden og Den Tidligere Studevejleder havde talt om at lave en brunch og det gjore de. Der var brunch i dag i Kolleren hos Den Tidligere Studievejleder.
Den Tidligere Studievejleder....
Pigen og en halv Damen...Den Søde Odenseanerinde Politikenlæsende...og en hel Damen...
Det veldækkede bord blev ikke dokumenteret efter fortjeneste. Bortset fra Mandens mildest talt røvkedelige og intetsigende Calfoutis (der svagt skimtes på Damens tallerken) var alle dele af brunchen yders vellykket - fra frugten til Noutellaen og fra brødet til jorbærgrøden og fra æggene til osten og fra øllebrøden til flødeskummet og fra Astien til kaffen.

Sådan set bare Århus Domkirke en tidlig forårsformiddag

Manden og Damen og havnen i hen-ad-aftenssolskin

Alting var ret fint da Manden og Damen gik langs havnen hjem fra dagens fernisering som faktisk var ret vellykket - det var havnen også i al dens forårsagtighed.

Gæsplæneaktiviteter og kafkaf

Manden og Den Tidligere Studievejleder fandt i dag frisbeen frem og kastede den med stor fornøjelse mellem hverandre indtil de kørte ned til Altura for at mødes med Damen.
Hele Århus var for første gang i år i forårsstemning med høj sol og blå himmel og alt hvad der kan tilkomme af forbandede pollenpartikler (derfor Manden sidder oppe på dette gudsjammerlige tidspunkt hvor han ellers skulle ligge og snorksove inden morgendagens brunch).
Damen er gået over til caffe latte - noget med at mælk/mælkeskum/kaffe-fordelingen passer hende bedre. Manden syntes at der er et eller andet pænt og ualmindeligt rent over en ikke cacaodrysset kaffedrik. Alligevel får han troeligt drysset cacao over Cappucinoen, men det forhindre ham ikke i at nyde synet af Damens.

Mandens multimiddelaldertour

Manden blev af uransagelige årsager indrullet til at tage med på Multimiddelaldersymposiets aftenstour til østjyske kirker og til en ret lækker kromiddag - han havde hjulpet symposiebestyeren med at med at få de praktiske ting til at glide og Hans Henrik Lohfert Jørgensen mente at Manden kunne udfolde sit sociale væsen blandt de lange rækker af norske middelalderforskere. Så det gjorde Manden og det var faktisk ret sjovt.
Besøgene rundt i kirkerne havde alle en undertone af karnevalisme, hvad enten det gjaldt kalkmalerierne i lofterne eller den akademiske performance der udfoldede sig under hvælvenes dække.

Selvom manden påstår at være muggen...

Og verdensfjern og alt muligt andet, når han kommenterer på sin manglende lyst til at kommentere på små-irriterende ting i kunstverdenen, så håber damen, at han er med på et efterredaktionsmøde i eftermiddag...

Er der nogen, der har spist søm?

Damen har lige modtaget en mail i sin indbox på sit arbejde.
Hele listen over instillede er lidt mærkelig - men der var da især en ting, som damen studsede over. Damen ved, at manden ved, hvad hun snakker om... Og siden hvornår er det lige blevet udstillingsarrangører, kuratorer og kunstnere, der skal have kunstkritik-priser for deres udstillinger?!?

Man burde jo lave en pris til kritisk kunst så, hvis det ligesom er det, man vil...

Nu tror damen da spids på at kunstkritikken er i krise, som det jo er blevet så moderne at sige i intellektuelle kredse - men egentlig har damen nok bare mest lyst til at hævde, at listen herunder er udtryk for at den ikke findes (eller for, hvis den gør, så er det noget kunstverdenen ikke gider at have noget med at gøre.)

Indstillinger til Kunstkritikerprisen 2008.

Spidskandidaterne

Kirstine Roepstorff
Jeg vil gerne indstille Kirstine Roepstorff for hendes installation ”Stille Teater” skabt specifikt til U-turn og vist i efteråret 2008. Den forførende og mærkelige installation, der kombinerede teater, lyd, collage og billedkunstnerisk installation var et overlegent, nytænkende greb, der samtidig rakte tilbage til avantgardeeksperimenter tidligt i det 20. århundrede, fx Bauhaus og Russisk Avantgarde. Se udsnit på: http://www.youtube.com/watch?v=7OMhsri8dcg
Mette Sandbye

Pork Salad Press
Pork Salad Press (v. Jacob Fabricius) for en lang række markante udgivelser (bøger, CD’er og vinyl) om/af nogle af tidens væsentlige danske og udenlandske kunstnere (Jeremy Blake, Werner von Delmont, Goodiepal, Henriette Heise, Jørgen Michaelsen, Mike Nelson, Henrik Olesen, Susan Phillips, Kirsten Pieroth, David Shrigley, N55 etc). Et lille begavet kunstforlag, der siden 1997 har sat nye standarder for udgivelser om samtidskunst – og som har medvirket afgørende til at opdatere kunstnermonografien som genre. Pork Salad Press distribuerer internationalt og er en af de vigtigste repræsentanter for den seriøse danske samtidskunstscene.
Pernille Albrethsen

Søren Martinsen
Søren Martinsen for hans installation Country Song i x-rummet, Statens Museum for Kunst, 6.10.07-24.2.08. Med syv store undergravende landskabsmalerier og en dokufiktiv videoinstallation udforskede han på fascinerende og ætsende vis ”zonerne mellem subjekt og verden, det indre og det ydre” indenfor en romantisk fortælling om landet som evig idylia.
Ann Lumby Sørensen

U-turn Kvadriennale for kunst.
U-turn Kvadriennale for kunst. 5.september -9.november. ”Kunne den bedste kur mod frygt være nysgerrighed?” Sådan lød et af de centrale spørgsmål, som Kvadriennalen U-turn mødte beskueren med. Og U-turn var på mange måder en nysgerrig og afsøgende begivenhed, som bl.a. inviterede beskuerne til at møde kunstnere, som ikke tidligere havde udstillet i Danmark. Selve udstillingen spredte sig over flere lokaliteter, men med den primære del i Tappehallerne på Carlsberg. Dertil kom seminarer, performances, artist talks, teaterprojekter og film. U-turn var et stort satset og ambitiøst initiativ. Med mange begyndervanskeligheder, økonomisk modvind, og løsninger som kan diskuteres, men indiskutabelt med en vilje og passion til at vise og forholde sig til samtidskunsten, også når den er kompleks. En udstilling som nu, hvor man har evalueret og kan arbejde videre på et stort erfaringsgrundlag burde give anledning til, at projektet fortsætter.
Mai Misfeldt

Øvrige indstillede:
Joachim Koester
Joachim Koester har gennem mange år arbejdet sig igennem og bygget sit projekt op om film, narrative rum, fiktion/virkelighed osv. Udstillingerne på Overgaden og Galleri Nicolai Wallner satte hans store krop i perspektiv på fremragende vis... både på det filmiske og konceptuelle plan.
Tove Storch
Tove Storch for soloudstillinger på Kirkhoff og Overgaden. Begge meget minimale og overbevisende udstillinger af en helt ung kunstner.
Jacob Fabricius

Bo Nilsson
Jeg synes, Bo Nilsson skal have prisen. Ikke fordi man nødvendigvis behøver være enig med ham i hans dispositioner – men som en trøst, et plaster på såret og et godt minde fra det Danmark, der tydeligvis lokkende ham i en fælde ved at bilde ham ind, at man på ingen tid og for få penge kunne skabe ”en international kunsthal” i København.
Torben Weirup

Esbjerg Kunstmuseum
Esbjerg Kunstmuseum bør tildeles Foreningen af Danske Kunstkritikeres pris 2008 for udstillingen ’The Map is not the Territory’, der indgår i udstillingsrækken ’kunst i kontekst.’ Udstillingen, der var konciperet af Per Aage Brandt og Claus Carstensen, opererede med begrebet ’Mapping’ – eller mental kortlægning – der også interesserer kognitionsvidenskaben, som beskæftiger sig med, hvordan vi forstår, erkender og danner mening om vores omverden- og hvordan vi orienterer os kropsligt og socialt i den. Via væsensforskellige tankevækkende billedkunstneriske værker, skabt af nogle fremragende danske og udenlandske kunstnere fra 1960’erne og frem, gav udstillingen nogle bud på måder, hvorpå mennesker indskriver steder. Museets leder, Inge Merete Kjeldgaard, udviser et stort mod ved at lægge hus til en så krævende udstilling, der også var fremragende formidlet. Ikke mindst i kraft af den ledsagende katalogbog. Der lefles ikke for publikum i Esbjerg Kunstmuseum, hvilket er en bedrift, især når man tager den kulturelle periferizone i betragtning.
Shirin Neshat

Shirin Neshat bør tildeles Foreningen af Danske Kunstkritikeres pris 2008 for sin videopentalogi (fem sammenhængende videos) ’Women without Men’, der blev vist i ARoS i foråret 2008. I kraft af et suggererende billedsprog samler videoerne sig til et eksistentielt udsagn, som rækker langt ud over den kvindepolitiske og religiøse agenda. Neshat udstanser tilværelsens ubærlige tyngde, ensomheden og fremmedhedsfølelsen, der momentant eller kontinuerligt hjemsøger de fleste. Både i det fundamentalistiske Iran efter 1979 og i dagens Danmark.

Lisbeth Bonde

Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner
Med udstillingen LIVSLYST og den tilhørende bog LIVSLYST Sundhed - Skønhed -Styrke i dansk kunst 1890-1940 genindsatte Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner for alvor Vitalismen i Dansk Kunsthistorie. En modig indsats gennemført med utrættelig iver og betydeligt overblik.

Iben Overgaard og Anne-Mette Willumsen
Skovgaard Museets kunstfaglige medarbejdere (Iben Overgaard og Anne-Mette Willumsen) har i løbet af få år skabt flere betydningsfulde udstillinger af høj kvalitet, ligesom de har sørget for at udstillingsinitiativerne er blevet fulgt af veltilrettelagte bøger. Senest Agnes Slot-Møller, der på det nærmeste er draget frem af glemslen.
Ole Nørlyng

Den Danske Radeerforening
Den Danske Radeerforening for dens enestående introduktion af den konceptuelt baserede samtidskunst til et bredt kunstpublikum. Siden slutningen af 1990erne har foreningen med sin konsekvente og målrettede udgivelsespolitik, som også indbefatter ufattelige høje internationale standarder og en ufattelig lav pris, formået at skabe et markant alternativ til det øvrige markeds tendens til at satse på letomsætteligt og spektakulært maleri og skulptur. Med sine store generøsitet tjener foreningen desuden en oplysende og uddannende funktion, der går imod hovedstrømmen i den almene kunstforståelse.

The Soft Shields of Pleasure
The Soft Shields of Pleasure (Den Frie, kurator Søren Andreasen) for udstillingens modige og overbevisende insisteren på en både sanseligt og konceptuelt fintfølende omgang med kunsten. Dens originale og alt andet end konforme sammensætning af værker af et par håndfulde internationale samtidskunstnere leverede en yderst velkommen og beskyttende antitese til den "instant satifaction"-logik som præger megen udstillingsvirksomhed i dag. I et udstillingsrum der opfordrer til alt andet, skruede den bevidst ned for både omfang og styrke som et greb til holde fast i en betydningsmæssig nuancering og sammensathed, der udfordrede publikum til at skærpe deres perceptionsapparat kritisk og nydende.
Jacob Lillemose

Reality Check.
Statens Museum for Kunst v. museumsinspektør Marianne Torp for udstillingen Reality Check. Reality Check var en stor international udstilling med samtidskunst. Fokus var på kunsten fra 1990erne. Det var en velkurateret og stram udstilling, organiseret efter tre tematiske spor, som publikum kunne navigere efter. Her blev velkendte værker set i sammenhæng med kunstprojekter, som ikke tidligere havde været vist i Danmark. Det var på ingen måde en uproblematisk udstilling (jf. evt. min anmeldelse i det seneste nummer af SUM), men den var ambitiøs! Man fik fat i det unge publikum, man fik integreret videoen mellem de øvrige værker på en velfungerende måde og man fik samtidskunsten ind på Statens Museum for Kunst.
Kristine Kern

Mikael Wivel: Dansk Kunst i det 20.århundrede
Mikael Wivels 'Dansk Kunst i det 20.århundrede’. Når man skriver oversigtsværker om et helt århundredes kunst, og kunsthistorikeren dr. phil. Mikael Wivels kæmpeværk er et sådant værk, har kritikken især hæftet sig ved, hvad et sådant værk IKKE rummer. Da Wivels værk panorerer ud over hele 1900-tallets danske kunst, over 1000 sider, er der - subjektivt set - mindst lige så meget, der ikke er med, som der - lige så subjektivt set - ikke burde være med. Men det udelukker ikke, at 'Dansk Kunst' er et både heroisk og personligt forsøg på at lave en meningsfuld og sammenhængende fortælling ud af den mest komplekse periode i dansk kunsthistorie, et individualisternes århundrede, hvor hver eneste kunstner helst ser sig selv om en ø. I dette normalt uoverskuelige ø-rige har den meget velskrivende Wivel anlagt nogle store broer, så læseren kan komme tørskoet rundt - uden at drukne i stoffet. Det fortjener en form for anerkendelse.
Peter Michael Hornung