Klaus Høeck

Manden kan godt lide Klaus Høeck. Engang brugte Manden ret meget tid på at læse poesi - det gør han ikke mere. Den eneste lyriker/digter/poet/kald-dem-hvad-I-vil han stadig følger tæt (dvs. læser igen og igen og glæder sig til hver ny udgivelse) er Klaus Høeck.
Hvorfor det? Manden kunne skrive at han fandt Klaus Høecks bøger pænere end alle andres. Og det er fuldstændigt korrekt, Klaus Høecks udgivelser er pænere end alle andres, men der er andet på spil.
Poesien er sikkert fin nok - den lyder brandgodt og har engang imellem sikkert også noget fornuftigt at sige, men Manden finder den trættende i længden i al dens ophøjethed og nu-sidder-jeg-her-til-poesioplæsning-og-er-virkelig-kulturel-og-for-helvede-hvor-smager-de-ord-godt-nok-dejlige-når-jeg-sådant-lader-dem-glide-rundt-i-min-mund.
Nej, Manden har fået nok af poesien. Men hvorfor har han ikke fået nok af Klaus Høeck. Det er fordi Klaus Høeck ikke benytter sig af poesiens ophøjethed og nu-sidder-jeg-her-til-poesioplæsning-og-er-virkelig-kulturel-og-for-helvede-hvor-smager-de-ord-godt-nok-dejlige-når-jeg-sådant-lader-dem-glide-rundt-i-min-mund.
Og så har Manden fået Klaus Høecks nye i julegave.

Kissinger og kunsten

Sent i december 1973 var der en smule problemer i Mellemøsten og den amerikanske udenrigsminister, überrealpolitikeren Henry Kissinger, holdt møder med Det Hvide Hus særlige rådgiver Leonard Garment. Denne måtte efterfølgende tale med Kissinger om en vigtig sag.
Nu, 35 år senere, er det endeligt blevet muligt at få indblik i hvilke overvejelser der i virkeligheden optog hjernerne i den amerikanske administration mens Mellemøsten for ethundredeogsyttende gang var i oprør med sig selv.
Og hvad var det? Kunst, naturligvis.
(Manden bruger julen til at læse løs i gamle netop offentliggjorte telefonsamtaler mellem Kissinger og venner.)

Kasernen, d. 23. december

Manden var i dag, midt eftermiddag, en smut omkring en næsten mennesketom (bortset fra Hans Jørgen og John Andreassen var alt tavshed og stilstand) Kaserne for at følge Damens eksempel og trykke alle hans artikler fra kopenhagen, aarhus.nu, kunstkritikk.no og kunsten.nu ud på gammeldags printpapir.
Efter endt trykning kom han ud til en lav sol der fyldte hele Kaserneområdet. Det var pænt.

Tiny Kitchen med Jill Santopietro

Jeg formoder at Damen også har set den ualmindelige charmerende Jill Santopietro på NYT. Det er ikke The Minimalist, men Manden er godt nok glad for de små sekvenser.

Konfekt - ikke meget, men formodenligt godt

Manden har lavet en lillesmule konfekt - som allerede skrevet; Manden er ikke ovenud begejstret for julen, men det forhindre ham ikke i at lave et par konfektsager.
Studievejlederen havde skaffet ham en omgang saftige svesker i den butik hvor hun arbejder når hun ikke vejleder studerende gennem studiet eller studere selv. De, sveskerne, blev lagt i en te/sukkerlage, trak natten over, blev kogt op puddret i lagen i en timinutterstid...
... hvorefter sveskerne blev hevet op af lagen så den kunne indkoges til en sveske/te-sirup. Alt imens siruppen kogte ind skar Manden sveskerne op og fjernede nænsomt stenen fra deres indre. Da siruppen var tyk som tjære blandede han marcipan med et par hakkede svesker og tilsatte den tykke sirup (Manden kom her til at give marcipan/sveske-massen et skvis for meget sveske/te-sirup så massen blev en anelse for tynd).Til sidst skovlede han marcipan/sveske/sveske/te-sirup-massen op i de opskårne svesker og konfekten var færdig.
Den resterende marcipan/sveske/sveske/te-sirup-masse indhyldede Manden i mørk chokolade og dermed fik han endnu en konfekt.
Pæne er de ikke - dertil var marcipan/sveske/sveske/te-sirup-massen for tynd, men forhåbentligt er de velsmagende.

Julebag hos Studievejlederen

I går var Manden til julebag hos Studievejlederen og Kolleren og Studeivejlederens kæreste. Der blev bagt fedtekager - som ses herover - og julekringle - som allerede er spist - med to forskellige former for remonce.
Det bragte ikke julestemningen frem i Manden, men det var hyggeligt og Manden er slet ikke for smålig til at glæde sig over andres glæde over julen.

Motorcykellæderjakker

Classic Perfecto Steerhide Leather Motorcycle Jacket 618.
Manden glider igen og igen tilbage til den snart årelange diskussion om hvilken læderjakke han skal have.
I lang tid var der ingen tvivl - en Schott Perfecto, enten 118, 618 eller 613 aka. Marlon Brando/The Ramones/etc.-udgaven.
Easy Rider Striped Leather Motorcycle Jacket 671.
Men forleden aften optog han Easy Rider på SVT2. Og her bikede Peter Fonda rundt i en anden af Schotts produktioner.
Manden ved jo godt at hans overkrop har større lighed med Peters end med Marlons, og så var det han tænkte om han nogensinde kunne fylde 618'neren ud. 671 passer måske bedre til Manden og efter Easy Rider er Manden også meget oppe at køre over dens lækkerhedskvaliteter. Manden går altså og tænker her i juletiden.

Damen savner delfinerne - men er begejstret

Damen holder juleferie, men deltager alligevel lige lidt i den debat, som hendes og mandens klumme har affødt.
Midt i det hele fulgte hun lige mandens link og hørte lektor Fabricius Hansens tale og blev umådeligt begejstret. Og det til trods for, at det f'ørste der mødte hende, da hun kom ind på universitetets hjemmeside, var Aarhus Universitets nye logo, som mest af alt ligner noget fra et af provinsens kunstmuseer - helt delfinfrit og uden gammeldags arrogance og latin. Noget der ellers hører et universitet til om noget. Og det mener damen selvom det muligvis hører en anden tid til - men det er bare ærgeligt provins-identitets-makeovere!

Og de sarkastiske grin fra publikum, som en eller anden rigtig god filmer har fået klippet ind i netreportagen fra et ellers lukket forum i et auditorium har fået klippet ind, taler sit tydlige sprog. Lektoren har ret - og hvor er hun dog god til at få det sagt.

Damen vil gerne lige henlede opmærksomheden på den blonde hovedrystende page, som ses ved afslutningen af Fabricius' tale. Hvem er den Kvinde?
Hvorom alting er, så er hendes hovedrysten og det pludselige klip til en stangspringer og en tale om, hvordan Aarhus Universitet har taget det rigtige afsat på samme måde som en eller anden atlet, der har sat verdensrekord i noget så fjollet som stangspring, bare en rigtig finunderstregning af hele pointen fra Fabricius' tale.

Afdeling for Kunsthistorie slår fra sig

Humaniora blev ved rektorens juletale repræsenteret af en af Afdeling for Kunsthistories fremmeste forskere. Maria Fabricius Hansen lagde ikke fingrene imellem da hun udlagde teksten - ingen forblommede nu-er-det-juletid-og-alt-skal-være-så-hyggeligt, ingen rektor-er-her-så-jeg-skal-tale-politisk-opportunt.
Manden har altid godt kunne lide Maria, men hans sympatier er ikke blevet mindre af den tale som kan ses ca. 45 minutter inde i den film af Rektors juletale der kan findes på Universitetets forside.

jul

Eftermiddagen byder foruden redaktionsmøde også på julefrokost for manden og damen. Hertil har damen bagt brød hele morgenen - dog uden billeddokumenteret bagværket.

Tyrkisk kaffe

Lokesh Dhakars kaffeguideI dag har damen medbragt ingredienser til tyrkisk kaffe (eller som manden kaldte den i går i en sms; julekaffen) samt stempelkande, så det bliver der budt på til redaktionsmødet, som starter her klokken 16. 

The Sart skriver

Det har været dejligt at læse og ikke kun se The Sart de sidste par dage. Ikke nok med de sædvanlige fotografier, der har også været en ordenlig røvfuld tekst, om slidte jeans, om store reklamefotografiopgaver, om russiske pølsevogne...

Så er det officielt

Så er det officielt - Manden og Damen er klummeskrivere, det skal nok blive spaß.

snart i trykken...

Så mangeler manden og damens klumme kun en enkelt redaktørs godkendelse - før end at den er lige til at læse på et dansk online kunstmagasin.

Manden og Damen klummeskriver

Som skrevet, Manden og Damen skrev på allerhøjeste teknologiske måde en klumme i nat via googledoc og skype. Et glimrende eksempel på senmoderne (det postmoderne har aldrig rigtigt fået tag i Manden) fjernnærvær.
Nu må de se om den er sjov - hvis den er kan det blive begyndelsen på noget rigtigt spaß.
Det hele begyndte ellers med et nærnærvær, Manden og Damen mødtes på Altura for at skrive en artikel om byens juleudsmykning, men fandt ud af at de endnu ikke havde en stemme der kunne få tingene sagt på den rigtige måde.
På vej hjem cyklede Manden forbi den nye Frank Gehry-konstruktion og det så ret godt ud i vintermørket.

Pæn bygning

Mens Manden sidder på sin flade og får tiden til at gå foran den hermetisk lukkede eksamenforberedelseslokaledør tænker han vemodigt tilbage på en ikke så fjerne fortid hvor det triste danske vintergråvejr var byttet ud med et blåhimlet sent efterår i Vicenza. Og hvor sen-attenhundredetals kasernebyggeri var udskiftet med sen-femtenhundredeogtresservillabyggeri.
Hvis ikke for andet, så fordi det er så helvedes pænt.
Der er lang tid til sommerens Venedig Biennale, måske lige lidt for lang tid.

Set i byen...

I dag arbejder manden og damen ude i byen. Over god kaffe gøres kommercielle butikkers juleudstillinger til genstand for de to skribenters juleartikel.

Manden og dagens arbejde

Mandens udsyn; den kolde gang bestænket af (eksamens)angstens sved, det hårde grå lys, ingen formildende omstændigheder... ... og den russiske roulette: konvolutterne med spørgsmålene der afventer den espeløvsskælvende studerende med alt for nervøs mave og søvnunderskud nok til en hel juleferie, alt det er Mandens udsyn i dag, men midt i al den tænders gnislen er Manden rolig, han har intet på spil, han kan blogge, læse kommende Passepartout-artikler, udfolde korrespondancer med professorer og alt det der man nu gør når man sidder eksamensvagt.
Senere tager Manden med Damen på Altura for at skrive en artikel om juleudstillingerne i Århus mens kaffe og chokolade rinder dem lystigt i halsen.

Manden blogger fra endnu en loppetjans

Manden er i dag på arbejde. Han tager imod eksamensopgaver fra Museologisk Historik, Litterær Kultur, Studium Generale (Litteratur) og Verdenslitteratur. Der er så få opgaver at der går tid mellem hver aflevering og det er den tid han nu sidder og bruger på at blogge.
Ellers har han været hos den skrædder den Flinke Mand har anbefalet. Da Manden ikke kender til skrædderpriser kan han hverken sige om det er billigt eller dyrt, men han får gjort en ret lækker tweed-jakke fra Barbour brugbar.
Manden fortsætter i morgen med loppetjanserne - eksamensvagt fra kl 8.00 til 15.45.
Men tilbage til i dag.
Manden sidder på Kunsthistories Specialeudlånskontor og har de sidste mange års specialer foran sig og mon ikke der kan laves spaß ud af det.
Hvad har de så skrevt om, dem der (senere) er blevet til noget ved kunsten?

• Jens Erik Sørensen: Kunst og ideologi i Danmark 1840-1890.
• Peter Brix Søndergaard: Æstetiske og historiske forudsætninger for de akaristiske strømninger i europæisk billedkunst i 1800-tallet med særlig henblik på den engelske prærafaelitismes udtryk og intentioner
• Niels Ohrt : Lavtlønsboligen og drabantbyen i tysk byplanlægningsteori og -praksis under statsinterventioanismen
• Karsten Ohrt: Eckersbergs nationalromantiske malerier til Christiansborg
• Lennart Gottlieb: Harald Giersings kunstopfattelse og kritik af kunstinstitutionen
• Tina Raun Pedersen: Identitetskonstituering i det senmoderne - En queer-teoretisk vinkel på nyere visuel kultur
• Lars Kiel Bertelsen: Fotografi og skulptur. En undersøgelse af intermediære forbindelser mellem fotografi og skulptur eksemplificeret ved en analyse af Auguste Rodin og surrealisternes fotoskulpturelle praksis

Rom eller chokolade

Damen, Damen og Manden talte i går om en studietur til Rom i den/det allerstrengeste danske vinter/allerspædeste italienske forår, men man kunne jo også bare tage til Paris for at spise chokolade - forår eller vinter.
Men selvfølgeligt - hvis det skal være Rom så er der altid sådan noget her at bo i - lidt under en tusindlap pr person hvis vi er 5, men alt det her er ren spekulation.

Brunch hos Damen

Ysl-brunch hos Damen der forvandlede sig til Marc Jacobs-lunch hos Damen der forvandlede sig til The Nightmare Before Christmas-brunch hos Damen (pga. noget med formateringer).

Blot til orientering

Solens mad i morgen og Spise med Price (nye programmer) på tirsdag - blot for at alle ved det.

Eftermiddagsstemning som set fra Værelset

Manden sidder og læser tekster til Det Syge Nummer - en fremtidig Passepartout-udgivelse, Han sidder også og venter på Damen, Gæsten og Den Kunsthistoriestuderende Kunstner (og måske endda Damen - Manden har talt med hende i dag) som snart vil mødes med Manden her på værelset så de sammen kan følges i Fredagsbaren for en enkelt øl inden Manden skal mod Trøjborg for at koge risengrød til den kage han skal lave til morgendagens ysl-brunch hos Damen sammen med Damen.
Nu sidder Manden overfor at skulle i gang med en elendig tekst om Seriemordergenren - uha, hvor er skribenten en rigtig frækkert, sådan at skrive om noget så vildt og skørt og tosset som seriemordere.
Manden vil hellere blogge - det andet er sgu for anstrengende.
The Sart har i dag meget at byde på - hullede sko med stil, jeans, japanske herremagasiner, rent ud sagt en god dag at slå op hos Mr. Sart.

Glenn Gould og Thomas Bernhard og Basilisk

Manden blev glad i går da der ind af brevsprækken faldt en pakke fra den eneste bogklub Manden gider være medlem af - Basilisk.
Det var Thomas Bernhardts Undergængeren med Glenn Gould som den absolutte og fraværende hovedperson. (Manden render røvpretentiøst rundt med en af hans (Glenn Goulds) Goldbergvariationer som ringetone på mobiltelefonen).
Bogen er god på en lidt Jon-Fosse-ca.-Melancolia-light-måde. Light fordi Manden faktisk er i stand til at læse Bernhardt uden at blive revet helt ind i tankestrømsgentagelserne.
Men alt det er uden betydning i denne sammenhæng - hvad Manden vil er naturligvis at bruge LIFEs billedarkiver til at se om de har af billeder af Gould - han var jo næsten lige så forbandet fotogen som han var forbandet god til at spille Bach.Det unge geni ved instrumentet, i færd med at indspille Bach - jakken, skoene?!?, tiden, teknikerene.
Gould i færd med at opvarme fingrene i varmt vand inden endnu en pladeoptagelse. Disse imaginære movie-stills har Cindi Shermanske kvaliteter, men er blottet for Shermans alvorsfulde ironi - Manden afskyr alvorsfuld ironi.
Hos LIFE-fotograferne er det bare ren film - det er movie-stills fra film der ikke findes, ikke subversive ironiske takes på Hollywood-stereotyper - slet og ret film-stills fordi film-stills ser så røvgode ud.Det er vel Mandens evige out-law-facination der er på spil, men sådan skal det vel gøres, både hvad angår Gould selv og fotografen.Den ældre Gould - sindsyg, formenligt, men et mindre geni? Nej, slet ikke - og mindre fotogen? Se på billedet, for søren!

Barcelona...

I aften skal damen endelig ind og se denne film, der får den nemlig premiere i Øst for Paradis.

Og man kan altså godt vente, når det betyder, at man får lov til at se filmen i sine mere eller mindre rette omgivelser.

Gårsdagens bagning

Gårsdagens bagning til POPs julefrokost forløb problemløst bortset fra Manden nu må se at bage et focaccia til sig selv. For det duftede godt nok godt da han hev det ud af ovnen.
Ellers gik dagen med redaktionsmøde og Damen på Altura (hvilket er ved at blive en tilbagevendende torsdagsbegivenhed).

Manden surmuler

Ikke nok med at der er dej der hæver i ethvert hjørne af lejligheden (hvilket er ret godt, men på længere sigt - ca. til i morgen aften - kræver det en cykel så morgendagen kan forløbe med morgenmad, bagning, redaktionsmøde, bagning og brødlevering på tværs af byen), Mandens cykel er også brudt sammen, et skide tandhjul (se ovenfor - et tandhjul, et tandhjul, mit kongerige for et tandhjul) har mistet sit kugleleje.
Mandens cykel er derfor på stald indtil han har fået et nyt - det har han i morgen og udskifer det så snart han får tandhjulet hjem, men al det tager tid når al tid han har skal bruges til bagning og spisning og redaktionsmøde og han skal komme efter jer...

Eftermiddagshapser

Det er ikke “solens mat"; men det er en rigtig god eftermiddagshapser hjemme hos damen.

Onsdag morgen

Da damen cyklede ud i virkeligheden i morges og på job var alt, som manden har dokumenteret, frossent og klart - og noget så pænt...

Fra ude i virkeligheden

I dag skriver damen igen baggrundsartikel. I dag om en ny udgivelse.

Gæsten kom forbi

Manden bager ud af huset og har derfor ikke tid til at stå for Kunsthistoriekøkkenets morgenmadklubs morgenbrød i morgen. Derfor ville han være ude i god tid og sendte i aftes en sms rundt til de sædvanlige mistænkte ifald der var andre der kunne stå for morgenbrødsudsalget. Gæsten reagerede promte og kom allerede i dag med favnen fuld af herligt duftende nybagt brød, hvede som rugbrød.
Men det er kun onsdag i dag og Manden er på arbejde og morgenmaden er først i morgen og Manden har derfor kontoret fyldt af velduftende brød der lige får lov til at sætte sig til i morgen. Som altid var det en fornøjelse at have Gæsten på besøg - for det er kun besøg da han for længst er blevet en del af den virkelige verden.
Ellers blot lidt pænt Kaserneudsigt fra Mandens kontor på 4. sal.

Værelsets svensker i Italien - igen

Solens mat er tilbage på SVT1 - på søndag kl. 20.00 kører den distingverede svensker rundt i Italien og taler med gamle mænd og damer med bløde hatte, unge piger med lange ben og midaldrende kvinder med runde kinder samtidig med at han spiser lækre sager og snuser til tomater og citroner og basilikum og andet godt fra det italienske. Lige noget for Manden.