Damens design

Vi har været foran...

Jep det er nu helt og aldeles åbenlyst – værelset er foran! Netop i dag har cover langt om længe skrevet om vor mand i NY (eller manden, som vi ville ønske var vor mand i NY); Bill Cunningham. Manden der med cykel og kamera finder det fineste af de gode sager, som hænger på folk derovre i den stor by, er nu med covers opdagelse blevet udbredt til en brede befolkningsgruppe. (Håber herfra, at det betyder et opgør med dårlig stil for folk, der rent faktisk tænker over, hvad de tager på. Det regner vi jo med at gademodes fotografer gør - men som vi har sagt hundredetusinde vis af gange, så er klæd'ud'tøj ude i virkeligheden altså ikke ensbetydende med, at bæreren har stil!!!) 

Morgenmad og hvad så - der er sgu nogen der har fået ny taske

Manden nynner med på Let It Bleed

Manden går og er halvvejs tilfreds i øjeblikket, han går og nusser som manden nu engang går og nusser - og hvorfor nusser Manden?
Manden nusser fordi han i morgen har sammenkaldt en lille flok - Damen, Gæsten, Damen og Damens kunstnerkæreste - til middag på Trøjborg og når der er middag er der brød der skal bages, pasta der skal æltes, desserter der skal røres, altsammen med Rolling Stones piskende i baggrunden.
Men er der andre grunde til at Manden er glad?
Det er der - han tager på en uopsættlig kbh.nertur i næste uge. Den falder helt tilfældigt på næste torsdag hvor der også er slutkorrektur på Passepartouts Guldaldernummer. Dermed slipper Manden og hans tålmodighed for at sætte sig(dem)selv på prøve.
Altså, Manden smutter til kbh. og ser Søren Behnckes udstilling på V1 og tager ud og ser Kirkeby på Louisiana sammen med den søde odenseanerinde.

Chrisitan Louboutin, sådan ca derfor

Tja, der er vel ikke meget at tilføje bortset fra at det er en af de pæneste støvler Manden nogensinde har set. Nieman Marcus har et fint udvalg, men den her overgår alt.

Gang i den på ARoS/Manden (og Pigen) til fernis

Pigen forvandlet til kunst forvandlet til meget stort hoved forvandlet til virkelighed forvandlet til udstillingsgenstand forvandlet til motiv forvandlet til oplevelsesøkonomi forvandlet til letkøbt museumspolitisk lokalpatriotisme forvandlet til JES i Australien forvandlet til meget god udstilling forvandlet til HappyAngryFace.

Manden Dameløs (lidt endnu)

Damerne har været udenbys de sidste par dage og manden har været på permanent jagt efter erstatningsdamer. Det har ikke været let - Manden er blevet forvent med en meget høj standart hvad angår damer, men men men det er lykkes at få erstatningsdamer og erstatningspiger til de mest presserende lejligheder.
Manden har således indgået aftale med Pigen om eftermiddagens fernisering af en af Mandens favoritter, den altid spilopfulde Papfar aka. Søren Behncke, der velfortjent har fået en solo på ARoS.Og Damen, du har ret mht. vor mand i New York (Paris). Dior-klædte kvinder, cyklende i Paris - det er spaß.
Og en sidste ting - Manden er udkommet på norsk (godt nok for lang tid siden, men Manden opdagede det først i går ved et held/uheld) og som vi alle ved - Festen er slutt, men kunsten nekter (heldigvis) å gå.
Nu vil Manden køre ned og møde Pigen og tage ind og hilse på Papfar.

Damen er begejstret. Værelsets mand i New York (altså manden, som vi ville ønske var værelsets mand i New York); Bill Cunningham, er i denne uge vores mand i Paris. 

Her har han observeret ting og sager, som virkelig glæder damen. For det første så har han set adskillelige variationer af denne kjole, som Dior (himself) skitserede til et show i 1950 - og det er pænt! 

Den anden ting Cunningham så var cykler - vel at mærke cykler overalt i de parisiske gader. Der er vel ingen, der kan finde på noget, der er mere viel spaß end at cykle rundt i Paris i en kjole af denne slags...

On the Street

Torsdagsmorgenmadsholdets tirsdagsmorgenmad i anledningen af efterårsferien

Kunsthistoriekøkkenet var en semi-hellig tirsdag morgen/formiddag forvandlet til torsdagsmorgenmadsklubmorgenmad. Frugttig og ostet, kanelet og kaffet, teet og rugbrødet, osv og etc.
Og midt i maden - Pigens lille sirlige opstilling - Sport+-knækbrød med grøn ost - elegant som et sen Matisse-papirklip, men hun er også kunsthistoriker og æstetiker.

Nattebageri/Natteanmeldelsesskriveri/Nattebloggning nr. 2

Ok damen, det her går du glip af til morgenmaden. Ikke fordi du skal misunde os – Manden har f.eks. ikke fået skrevet noget særligt på EAF-anmeldelsen i nat og nu er klokken snart fire og natten er gået med tant og fjas og brødbagning (tant = fjas = brødbagning = tant = fjas = brødbagning = tant = fjas = brødbagning = tant = fjas = brødbagning osv.).
Så gå du blot sulten til A-kassen og til jobsamtalen og måske kan vi ses til udsalg i Magasin – Manden har jo fået en ny jakke til en god pris, så der kan faktisk godt blive lidt mere udsalgsindkøb. Om ikke andet, så bare for.

Nattebageri/Natteanmeldelsesskriveri/Nattebloggning nr. 1

Ok, Manden er længe oppe i nat og det her bliver måske ikke det sidste blogindlæg der kommer ud af natten. Det hele begyndte meget fint for Manden. Gute laune og det hele - La Grande Bouffe i POPs filmklub og bang - hvilken film og i hvert tilfælde står der en ting klar for manden. Hjem og ælte boller og kanel/rosin/kardemommebagles til morgendagens morgenmad og - hvad der efter filmen var mere tiltrængt end noget andet - en omelet, en skive rugbrød med smør og en Kilkenny (lidt mere propert end filmens kamikatzeretter, men mere end godt nok lige nu og her).
Her er morgendagens brød efterhævende - Manden glæder sig til at iføre baglesene sukkerovertrækket, han har aldrig prøvet det før, men hvad faen, det kan sgu da ikke være så svært.Eftermiddagens fotosession indeholdt yderligere to billeder som fortjener eksponering - Gæsten er fotogen og kan arbejde med kameraet.

Damen har fået Mandens hat som han allerede havde givet til Gæsten, men den passer så godt til Damen (og Manden har endeligt fået en frakke)

Ok, i dag har der været en del spaß - men hvad, det er efterårsferie og alle er glade. Manden lader Gæsten og Damen work with the camera og ind gennem linsen falder disse billeder.


Manden havde allerede lovet hatten til Gæsten, men Manden kom i tanke om at Damen er Mandens accessorie i Venedig så det er hende der skal se røvgodt ud. Manden spekulerer på om det er forkert at tænke sådant?
Og så har Manden fået en ny frakke i dag - han er glad. (Ok, røde Converse passer ikke skide godt).

garance doré

Det er godt nok nogle pæne damer i noget pænt tøj i nogle pæne farver der er inde på garance doré-bloggen. Manden kedes mere og mere af Face Hunter-gademoderne - det er som om skrigende farver skærer i hans øjne. Er det en generel efterårsstemning eller, suk, er det fordi Manden er ved at blive gammel?
Manden ved det ikke, men salutere efteråret og garance doré (og da for helvede også Face Hunter) med et par billeder der aldrig nåede frem til bloggen dengang de var spritfriske (Manden er naturligvis lidt bekymret over at bruge ugegamle fotos på denne blog der gerne skulle være et spejl af øjeblikket på Værelset/Kasernen).
Så her kommer hun - Damen på vej ud af søvnen efter en middagsschlafen i Mandens kontor på 4.

Damen og Manden bygger flyver en søndag på Kasernen

Altså, en søndag eftermiddag på Kasernen hvor frokosten foregik ved siden af en ualmindelig grim reklameplakat for en intetsigende udstilling på Nationalmuseet. Fold, fold, fold, fold, fold, fold, fold - tape, tape, tape og plakaten var omsat til noget brugbart.
Manden afprøver flyets flyveevner gennem de tomme Kasernegange.
Damen afprøver flyets flyveevner gennem de tomme Kasernegange.
Hvorefter Damen afprøver flyets flyveevner ud af vinduet på 4. sal.
Søndag kl. 16.00 styrter Nationalmuseets store papirsflyver hovedkulds mod Kasernens græsplæne.

Den her er til The Mexican Lady

Hej derover i det mellemamerikanske - bare lige en lille hilsen fra Kasernen på en lørdag hvor Værelsets beboere er spredt for alle vinde som en konsekvens af weekenden.
Damen og Manden vil i morgen drikke en espresso i hukommelse af dig - så hasta luego, baby.

Ferniseringsfadæse - men Damen, Manden og Damen blev set

Damen, Damen og Manden var i går i fint selskab med JES og Kulturministeren og Kronprinsen og (lidt tidligere) formenligt Den Russiske Ambassadør i Danmark og Manden skal komme efter jer.Manden blev på et tidspunkt overvældet af den forfærdelige følelse af pinlighed - så mange mennesker samlet på et sted for at se giraffen, men Damen formåede at berolige Manden - det gælder bare om at blive set, så må man gå igen (så skal man gå igen). Manden tager Damens instruktion til efterretning og har det nu langt bedre med den form for arrangementer.Manden og Damen og Damen, kom, blev set og gik og lod det være det indtil de tog på Byens Burger og nedsvælgede pinligheden med burgers og almindeligheder.Derudover modtog Damen en telefonopringning fra en der fik Damens ansigt til at gøre sjovt.

En træt kunstners mareridt

Her er Manden i rollen som anmelder i et metallisk blomstermareridt - skin på skin på skin og Baudrilliard og hele sejtrækket af 80'er-æstetik. Den var sgu ikke så dårlig som Manden troede, men der er bare alt for meget af det samme.Når man er 51 og ven med JES kan det hele godt blive lidt for meget, eller rettere skrevet, alt alt for meget.
Så her sidder han, den stakkels firseroverlever, Erik A. Frandsen på tærsklen til den store megalomane kannoniserende soloudstilling på ARoS. Og har han grund til at være andet end træt? - nej det har han faktisk ikke.

Damen, Manden og Damen indfrier Mandens fødselsdagsgave

Forleden dag mødtes Manden og Damen og Damen hos Altura og nød en kop kaf - sådan er deres hverdag.

Ny blog må føjes til favoritterne ?!?

Jeg har opdaget en ny blog igen – og igen er det covers blog der afslører den. Det er mode, det er stort og jeg tror, at vi er på højde med The Sartorialist her. 

jakandjil

Endelig en interessant google-nyhed

Hvis man søger på “damen manden" på google, ja så kommer denne blog op på de to første pladser...bare lige så I ved det. 

Fuck virkeligheden! - Da damen afleverede speciale

I dag faldt diskussionen i kunsthistoriekøkkenet henover en kop sølle eftermiddagsthe på, om der egentlig findes nogle sanktionsmuligheder, hvis ens speciale ikke bliver bedømt indenfor to måneder - eller hvor lang tid det er, der må gå.

Det var der ingen af os der vidste. (Men vi ved godt, at juli er en måned, som ikke tæller med i regnestykket.)

Men da det nu alligevel er over to måneder siden, at jeg, damen, afleverede mit speciale, er det da på sin plads, at det meget forsinkede blogindlæg om den dag, hvor jeg afleverede speciale, kommer ud.

Dette billede af damen med fire eksemplarer af specialet Fuck virkeligheden! - vi skal nok få lavet den om pakket i pap og endnu ikke indbundet er taget omkring kl 3.30 natten før afleveringen efter en smule printerproblemer.

Damen fik den fineste buket og hjemmelavet italiensk citronlikør af den anden damen og manden. Buketten var plukket i en kornmark i omegnen af Århus og var helt så fin som den, den fineste franske skuespillerinde Catherine Deneveu bar i favnen, da hun ankom til Yves Saint Laurents begravelse i juni (og så blev jeg så lige nød til at låne en anden fotografs billede - beklager):

På plænen blev der serveret en statelig drik: Black velvet. Den blev opfundet ved en anden fornem begravelse nemlig prins Alberts. Champangen var dog erstattet af en fornem cava og de butikker, der blev besøgt efter, at specialet var blevet indbundet, havde desværre ikke den foretrukne porter fra Thy Bryghus, så vi måtte nøjes med almindelig porter - men det var godt og det var spaß.

For de særligt interesserede er her første del af min indledning:

_INDLEDNING_______________________________________

Mit speciale er en undersøgelse af den relationelle kunsts politiske potentialer, med særligt

henblik på kuratorfigurens rolle i kunstverdenen og kunstens muligheder for at repræsentere

alternativer.

Kunst vil i bund og grund altid være politisk, som billedkunstner Christian Schmidt-

Rasmussen, der i en årrække har undervist på Det Jyske Kunstakademi, påpegede i en

publikation, der var en del af Biennalen arrangeret af Kørners Kontor.1 Den særlige evne

til at betyde noget ved at gøre noget bunder i et iboende politisk potentiale i kunsten,

som er blevet oparbejdet og holdt ved lige gennem det 20. århundredes avantgarde- og

neoavantgardebevægelser. Schmidt-Rasmussen skriver:

“Vores fag er en del af det, jeg plejer at kalde politik. På samme måde som statskundskab

er politik. På samme måde som psykologi, astrofysik, antropologi,

pædagoguddannelsen, tømrere, snedkere, whatever. Vi sidder alle i virkelighed til

halsen og læren om virkeligheden hedder samlet under et: Politik. Det er en lære

om at navigere og handle, ofte i blinde.”2

Han hævder videre, at uanset hvad vi foretager os, og hvor vi foretager os det, så er vores

handlinger altid underlagt en institutionel legitimitet. Det “vi”, der her henvises til, indbefatter

vi kunstnere, kunstteoretikere og kuratorer, der beskæftiger os med kunsten i det

diskursive felt, som samtidig æstetisk og kulturel produktion udgør. Vores handlinger er

altid forbundet til andre menneskers handlinger, og derfor må vi nødvendigvis tale om

politik og etik.

Det, at Schmidt-Rasmussen netop nævner de mellemmenneskelige handlinger som en

central årsag til, at politik og etik danner delmængde med kunst, er ikke tilfældigt set i

lyset af samtidskunstens udvikling her i begyndelsen af det nye århundrede og op igennem

1990’erne. Vi ser en tendens til dannelsen af en relationel kunst, hvor relationer ikke

alene er et overskyggende tema, men hvor de også benyttes som materiale i selve produktionen

eller repræsentationen af værket.

Dele af samtidskunsten er i sin praksis ved at genetablere et engageret og intervenerende

forhold til den samfundsmæssige kontekst, hvilket de store internationale udstillinger

som Documenta X, XI og XII og Venedig Biennalen 51 og 52 i de senere år har været udtryk

for. Her har kunst og globalisering været blandt temaerne, og selve udstillingerne er ble-

1 Christian Schmidt-Rasmussens, ‘Kunst og Politik’ in Biennalen, Kørners Kontor, 1999, pp. 32-34.

For dokumentation af Biennalen se bogen Biennalen udgivet af Kørners Kontor repræsenteret af Tal R, Kristine

Roepstorff, Kaspar Bonnén og John Kørner.

2 Schmidt-Rasmussen: Op. Cit., p. 32

vet til præsentationer af bearbejdelser af netop globaliseringens gennemslagskraft i sociale

og politiske forhold i verden.3

Mit speciale er motiveret af en interesse for kunstens evne til at betyde noget i det samfund,

som den er en del af, og med udgangspunkt i teorien om relationel kunst tager jeg

derfor i specialet fat i samtidskunstens evne til at agere alternativt i forhold til de dominerende

normer for liv og politik i Skandinavien.

Specialet vil falde i tre dele, hvor jeg tager udgangspunkt i den skandinaviske kunstscene.

I den første del gør jeg i analyse af et udvalg af kunst, der med Nicholas Bourriauds begreber

kan betegnes som relationel, brug af udsigelsesanalyse til at undersøge eksempler

på denne form for kunsts konstruktion af implicitte og eksplicitte afsender- og recipientpositioner.

Dernæst undersøger jeg på baggrund af diskussion af divergenserne i betydninger af begreberne

civilsamfund og magt hos henholdsvis den kritiske teori og Michael Hardt og Antonio

Negri, hvordan teoretiske principper om etablering af modmagt sættes i spil og bliver

afgørende for disse værkers udsigelseskonstruktion.

Endelig foretager jeg i den tredje del en undersøgelse af, hvordan denne konstruktion

indgår i konteksten kunst og hvordan udstillingssituationens karakter og efterfølgende

dokumentation er afgørende for det egentlige politiske potentiale i de pågældende kunstneriske

praksisser. Dermed rettes fokus på den rolle kurateringen, de institutionelle rammer

og kuratoren spiller for kunstens evne til at agere som modmagt.

Begreberne fra Bourriauds teori om den relationelle kunst og postproduktion, finder jeg det

imidlertid også nødvendigt at kritisere. Hertil vil jeg inddrage den engelske kritiker og

kunstteoretiker Claire Bishop, da hun meget præcist i sin artikel ‘Antagonism and Relational

Aesthetics’4 udpeger en række svagheder i Bourriauds teorier. Han har foreslået

nogle meget anvendelige begreber i sine bøger, som også er udgangspunktet for mine

analyser, som de har været det for mange, der har beskæftiget sig med nyere politisk intervenerende

kunst. Men i forhold til dette speciales problemstilling er der et afgørende

problem i Bourriauds teori; nemlig en manglende afklaring af institutionens og ikke

mindst kuratorens rolle i forhold til kunstens betydningsproduktion og dermed også i

3 Denne beskrivelse, hvor Documenta og Venedig Biennalen tages til indtægt for at være repræsentanter for de

mest fremherskende tendenser på samtidskunstscenen fremføres eksempelvis også af kulturteoretikere som

Henrik Kaare Nielsen i Konsument eller samfundsborger?, Forlaget Klim, 2007, p. 73

4 Claire Bishop ‘Antagonism and Relational Aesthetics’ in Oktober, nr. 110, Efteråret 2004, pp. 51-79

forhold til den relationelle kunsts mulighed for at besidde et politisk potentiale, der kan

medføre modmagt.

Forståelsesmæssigt bygger specialet på den antagelse, som Morten Kyndrup også giver

udtryk for: “Kunstværker udgør betydningshandlinger af en særlig slags, som finder sted

efter sine egne regler.”5 Specialet er dermed en undersøgelse af kunstens potentiale set i

forhold til politikkens diskursive rum, og det tager udgangspunkt i kunstværkernes specifikke

handlingskarakter.

Specialets tese er, at den relationelle kunst er i besiddelse af et sådan politisk potentiale for

modmagt. Med dette speciale ønsker jeg at kaste lys over og bidrage til diskussionen af

den tendens, der i de senere år har været i kunstverdenen til, at kuratoren i stadig stigende

grad står som afsender af udstillingerne. Mens relationel æstetik er blevet en etableret kategori,

så er kuratoren i princippet blevet samtidens store politiske kunstner, fordi det

egentlige politiske potentiale afhænger af udstillingssituationen og dermed kurateringen.

Damens nye frakke - den sorte

Hej Damen derude - det her har med i morgen at gøre. Damen og Manden sidder på Kasernen og aftaler om i morgen.
Manden skal endnu engang ud for at se på frakker (bl.a. i Storcenter Nord?!? hvor der åbenbart er en butik der måske sælger Schotts Classic 32 Oz. Melton Naval Pea Coat 740 samt et renseri hvor Damen skal indlevere sine vinterjekker til rensning).
Manden har fri kl. 14.00 hvorefter Manden og Damen cykler derop, gør deres ting og cykler ned i byen for at mødes med dig, Damen, på Altura kl. 15.00. Eller kommer Damen omkring Kasernen kl. 14.00 og tager med i Storcenter Nord?
Herunder er Damen i en af sine nye frakker - Damen, den her er pæn, men vent til du ser den anden...