Bill Michael Linde og Manden og endnu en dag på Altura.
Helt ok - at den pæne bil fik pladsen som indlæg nummer 500. Damen er nemlig gået noget nær i vinterhi - eller det ville i hvert fald være det, der passede bedst til en slem forkølelse... og det er ikke interessant nok til en jubilæumsudgivelse. 
Og så cyklede Manden fra Kasernen til Trøjborg og der foran Mandens gadedør stod en af de ting som Manden finder allerpænest - en Mercedes-Benz 350 SL fra engang i slutningen af 1970'erne. Mandens amorøse følelser for netop den bil, endda i nøjagtig den farve, stammer fra en barndoms læsning af Splint & Co.
Med dette indlæg står Værelsesbloggen overfor # 500.
Langt om længe er damen nu udstyret med et blogkamera. Nu mangler der så bare noget til at opbevare det i, når damen er på farten. 
Manden har i de seneste uger naturligvis fulgt med i herremoden fra Milano og Paris. Der har ikke været meget der har glædet Manden - lige indtil han så denne læderjakke fra Rick Owens. For dulan hvor er det knæk i lynlåsen pænt og hvor ville Manden gerne have den.
En kløverblomstfyldt græsplæne med hundrede summende humlebier...
... høj seneftermiddagssol og (næsten) underlødig genlæsning af en japansk bestsellerforfatters bedste.
Spæd basilikum engang i foråret.
Mandens basilikumjungle har nu nået fuld produktion - alt hvad der er at gøre er at høste og høste og høste.
Fordi det er ved at være for lang tid siden denne blog har vist et billede af Bill Michael Linde (fra forleden dags kaffe).
men der noget galt med noget inde i damens computer, så nu er hun ved at rydde op i den. (Et projekt, der kommer før blogindlæg... da det er lidt svært at leve uden den kære lille mac.) Men damen kan her i denne kommentar oplyse, at hun også godt så hesten, der hang meget højere oppe på vægen, end man lige umiddelbart fornemmer på The Unknown Hipsters tegning.) Den var dog slet ikke en del af biennalen men hang på en udstillinge med kunstnere fra Pinnouts samling.
