12. mar. 2009

Art is charity


Dette er blot et forsidebillede, som damen konstruerede i mangel af bedre i går til en nyhed i det kunstmagasin, hvorpå hun arbejder.


Kunstmagasin som ser interessant ud



10. mar. 2009

Historisk dokument (men 30 år gør ingen forskel)

Manden fandt i går dette dokument udstedt 31. december 1979 af rektoren ved Århus Universitet (klik på det og få det forstørret op til læsbar størrelse).
Et stykke papir faldet ud af Det Rigtige Danmark, men samtidigt et klart tegn på at Det Rigtige Danmark er ved at vende tilbage igen - hvorfor skulle det ellers falde ud lige nu og her?

9. mar. 2009

Manden gåes i bedene



Efter at manden publicerede et billede af dette stykke graffiti fra KUA har damen observeret det på den lidt sløve “set i byen blog" på Politiken.dk.

Mon ikke det snart kunne betyde, at nogle andre blev ansat som blogbestyrer på den side.

PS. Jeg er sikker på, at jeg taler på både egen og mandens vegne, når jeg siger, at vi også gerne overtager modebloggen som fortiden drives af folkene bag den der hjemmeside, som både damen og manden synes mangler noget stilmæssigt tilsnit og en basisviden om modehistorie.

8. mar. 2009

Lykke Li (igen) - Manden er altså blevet ret vild med den selv om den ikke er helt så fin som den anden video for den mangler kazoo-solo og altmuligt

Mikkeller Beer Geek Brunch - Weasel

Så har Manden fremskaffet den og Manden har drukket den og Manden er glad - den var ca. lige så god som han forestillede sig, denne satans lille lorteøl (de tilsatte kaffebønner har været igennem fordøjelsessystemet på et eller andet væseldyr hvis indre enszymer har purificeret kaffebønnen med et særligt og inderligt raffinement).

Gæsten og Manden på ARoS

Da Gæsten og Manden forleden aften diskuterede kunsten og kunstsyn og Manden skal komme efter jer insisterede Manden på at de ved først given lejlighed skulle tage på ARoS for at udmale deres respektive kunstsyn i kunstens nærvær.
Det blev til en engageret tur og en engageret diskussion og en engageret deltagelse i kunsten - Gæsten holdt på sit, Manden på sit og med udsyn over det sorte stofhav ovenpå Rafael Lozano-Hemmers Pulse Room blev de - udover at al det sorte stof var pænt - enige om at de faktisk var ret enige fra hver deres side.

7. mar. 2009

Sko på Trøjborg - Manden er forfærdet

Forleden aften da Manden kom hjem efter en fin middag hos Gæsten blev han på toppen af trappen til toppen af Trøjborg mødt af et af de grimmeste syn han nogensinde har set.
Et par støvler der på alle mulige måder var forfærdelige, fra farven til formen og fra guldtingen til klunkerne og videre til hælens form i forhold til skoens slankhed og så videre.
Det viser sig at Manden nye nabo har en mildest talt uheldig fodtøjssmag - det har Manden vidst lige siden naboen flyttede ind, men dette par sko er dog for galt. At Manden nu, hver gang han næsten er hjemme , skal passere forbi en sådan æstetisk vederstyggelighed har fået Manden til at overveje at tage bagtrappen - derude skal han kun kæmpe mod støvsugere og gummistøvler, men fysiske trusler er trods alt meget lettere at bære end æstetiske.

6. mar. 2009

StockholmStreetStyle

Manden ser engang imellem ind på StockholmStreetStyle (faktisk mere end engang imellem). Den har det fine fine tillæg at hver indlæg har en lille film tilknyttet og de er (bortset fra spøgelset fra fortiden - BlondeBella) så ualmindeligt charmerende.
Og så kan Damen sige hvad hun vil - og det er Manden ret sikker på at hun vil gøre - men Manden er ligeglad og kan kun skrive en ting: Shitt va fin hon er!

5. mar. 2009

Klap


Damen ved godt, at manden påstår, at det her ikke begejstre ham på nogen måde...
men det et rart nummer.