19. maj 2009

Pandekageorgie II




Manden lader de madpornografiske billeder tale for sig selv.

Pandekageorgie



Den kommende eksildanske, den søde odenseanerinde og manden. I vinduet ses oreganoplanten og timianplanten, som havde byttet smag. 



I lang lang tid har manden, damen og den tidligere studievejleder og kommende eksildansker talt om at lave pandekager. Men hver gang de har været på vej på panden, har det været som del af overdådige bruncharrangementer, hvor ingen havde appetit til at sætte bageriet i gang.

Så i går skulle det være. Manden inviteredde til middag, hvor forretten og hovedretten udelukkende var opstart til pandekagerne.  

Forret:
Spinatsuppe:

I de famøse gummisko...


Damen sidder lige nu og prøver på at få skrevet en artikel - reportage ting fra Biennalen for kunsthåndværk og design i den sydelige del af Jylland. Den var hun rundt og se i torsdags og i dag er så dagen, hvor artiklen skal produceres.

Lige nu regner hun med, at det bliver noget essayistisk noget om, hvordan kunst og design måske går meget bedre i spænd med hinanden end kunst og kunsthåndværk.

I den lille historie kommer skolen central sct. Martin og figuren Henrik Vibskov (som kunstnerkæresten engang også udstillede sammen med) nok til at spille en rolle for vinklen.

Men vi får se... damen skribler indtil videre... (hvilket for damen betyder: skriver en helt masse for at finde ud af, hvad hun egentlig skal skrive.)

Lidt billeder fra halløjet:




Da damen var på vej til middag hos manden i går


Gid det allerede nu var september og Manden derfor igen var i Venedig

Punta della Dogana, omformet af Tadeo Ando, fyldt med Francois Pinaults samling - lige ind i hjertet af det allerfineste sted i verden.
Manden vil være i Venedig nu - lige nu og så flanere rundt til toldbygningen åbner den 6. juni.
Manden gider ikke vente til september.
Manden gider ikke.
Manden gider slet ikke.
Manden vil være i Venedig NU - LIGE NU.
Sådan så Punta della Dogana ud da Manden sidst sejlede forbi i november sidste år.
Og et kik ind over alt det pæne.Manden tænker at der nogle ting der simpelthed er alt alt for pæne.
Manden vil være i Venedig.

18. maj 2009

Absolut ingenting - ca.

Belle and Sebastian
Pandekagedej
Satans fluer der flyver i timian og oregano
Facebook (#€@!!??&%@*"#)
Brødefterhævning
Besøg af Den Lange Tynde Greve
Læsning der ikke læser sig selv
Læsning der læser sig selv (Hans Castorp)
Spinat

17. maj 2009

Gæsten som vært: absolut ikke nogen dårlig idé!

Ja, som manden allerede har fortalt i dag, så var manden, damen og hendes kunstnerkæreste i går til indisk middag hos gæsten (Bill Michael Linde). Det hele fandt sted på det fashionable Frederiksbjerg i en lejlighed, der er ca. lige så stor som manden og damens/kunstnerkærestens lagt sammen. 
Her sidder hele den mandelige del af selskabet (damen fotograferer).
Værten, gæsten (Bill Michael Linde), havde stået på hovedet i fjerne landes krydderier og indiske kogebøger og diskede op med hjemmelavet dahl, diverse bønnesalater mm. - og brød selvfølgelig...

Her ses gæsten (Bill Michael Linde) og manden under aftenens langstrakte kunstdiskussion, der blandt andet handlede meget om autonomi. 
I løbet af aftenen kunne damen ikke lade være med at sidde og tænke på, hvor morsomt det ville være, hvis den borgerlige del af Christiansborg på et tidspunkt overværede en diskussion, som den vi havde i går. Damen er nemlig en smule overbevist om, at ordet autonom ville blive hørt med en helt anden klang...

Manden har bøjet sig...

Middag hos Bill Michael Linde

Bill Michael Linde og...
Kunstnerkæresten og...
Damen (og Manden) var i aftes til middag hos Bill Michael Linde. Indisk og ret lækkert og ca en halv millions kilometers diskussion om kunstens autonomi. Det vil sige en almindelig aften i KÅNSTENS tegn.

16. maj 2009

Jacob Tækker hos Charlotte Fogh (bl.a.)




Manden har en meget stor svaghed for Jacob Tækkers videoer. I First Contact prøver 12 Jacob-Tækker-hoveder at fremføre den tværterestiale kommunikationsmelodi fra Nærkontakt af tredje grad. Der er øjeblikke hvor melodien finder vej frem og bliver genkendelig, men lige så hurtigt opløses den igen i ustrukturerede toner.
Det handler vel om ensomhed og problemerne med kommunikation imellem de ensomme individer, men bagved det alvorlige og evigt gyldige eksistentielle grundvilkår hersker der en munterhed der får det hele til at gå o.p. - op.