Manden og køleskabet

Efter at have set dette fotoessay måtte Manden gøre essayet kunsten efter. Mandens ser lidt sølle ud i forhold til Short Order Cook | Marathon,TX | 2-Person Household | She can bench press over 300lbs. | 2007 der har en frossen klapperslange i fryseren, men sådan er det.

Manden og naturen

Efter at have set Antichrist var Manden lidt loren ved Naturen - forholdet var momentant ikke-så-godt. Heldigvis svarede Naturen igen med et par regulære naturoplevelser lige midt i Mandens hverdag.
Først en fin sommerfuglelarve (formodes det) i Væksthuset...
... og dernæst et spirende løg i en løgpose på Mandens køkkengulv.
Harmonien er genoprettet mellem Manden og Naturen.

Mandens vælger konservativt når det kommer til tasker

Hverken Manden eller Damen springer på hvad-som-helst når det gælder tasker.
En taske skal vælges med en næsten umenneskelig omhu da tasken er en af de ting som virkeligt betyder noget (og hermed ikke sagt at det er den eneste ting der betyder noget, der er også sko/støvler og jakker/frakker og så videre).
Manden har i mange år haft en Barbour oilskin-taske og den har tjent og passet ham godt, men det har ikke forhindret ham i at tænke på hvilken taske han skulle have når den gamle taske var færdig.
Den gamle taske er nu slidt og brugt, men egentlig ikke færdig for oilskin har den samme lækre kvalitet som læder - den bliver pænere og pænere med tiden.
Men så, forleden var der på Selectism en fin ny Barbourmodel. Så fin at Manden besluttede at nu skulle det være.
Og den har Manden lige fået ind af døren. Og nu har Manden en ny taske. Og den er fin.

Cunningham er i denne uge helt eksemplarisk meget sig selv

... og det bliver man altså en smule begejstret af at se på, synes damen. Især når hele indslaget handler om, hvordan en eller anden designer i Paris' nederdele bare har et fantastisk svung, der får skørtet til at bevæge sig fra side til side i helt almindelig gang.

 

Det er noget så pænt i alle uldudgaverne... men damen kunne nu godt have undværet dem i læder.

Og jo det kunne da godt tænkes, at damen var med på en ferniseringsrundtur i morgen.

Damen, fernistour i morgen?

Allan Otte i Møllewitt og...
... Søren Andreasen i Kunstbygningen, er det noget eller er Manden kommet til at give Damen to billetter til teateret i morgen ca. ved ferniseringstid?

Pigens kunstprojekt

Manden var i dag på museumstour med Den Søde Odenseanerinde og på vej fra det ene til det andet driblede de forbi Pigens kunstprojekt Kunst til folket. Det var faktisk helt fint og Manden var kun en lillesmule i tvivl om den tunge dunst af pis kom fra den fine flok århusautonome/punkere/linksradikale eller fra en hul træstamme (der stod lige præcist der hvor man bliver allermest pissetrængende efter en bytur).

Damen pønser

Damen som her er fotograferet i det, der engang var Kim Il Jungs families sommerhus (dengang da der ikke var noget, der hed Nord Korea), pønser i dag på hele to små jobs...

Og der faktisk ud til at være noget, der lykkes begge dele...

Derforuden har hun stadig gang i at få den der essayting fra den anden dag skrevet. Men nu skal hun så altså først lige have komponeret en mail til den ene jobting og til møde med den anden, alt imens malerne er i fuld sving i damens hjem, som meget snart bliver sat til salg.

Hurra for helligdage - så virker alt det man gør ti gange mere effektivt! 

(Desværre er damen nu igen frygtelig meget uden blogkamera - så derfor arkivbilledet).

Antichrist som set af Manden

Manden er kunstanmelder og har derfor ingen virkelig mening om Antichrist, men alligevel. Et eller andet måtte der være eftersom Manden, der normalt ikke går i biografen, måtte ind og se filmen med det samme.
Og hvad var det så?
Charlotte Gainsbourg der løber rundt i en skov uden bukser, William Dafoes røv det pumper, et rådyr med en halvfødt kalv, en hytte, en bro, en rævegrav, græs og grønt, en ravn, en ræv der æder sg selv, et barn der glider og så videre.
Men er det noget?
Jo, det er noget - ikke fordi det pr. automatik er noget fordi det er von Trier, ikke fordi det ene eller det andet, men fordi Manden sad med en hel del kuldegysninger (ikke af chok, ikke af provokation, ikke af skræk/skønhed/skidt og kanel - bare let frydefulde og umotiverede kuldegysninger (som allerede påpeget er Manden kunstanmelder og ville aldrig bruge kuldegysningerne som en indikator for nogetsomhelst i en kunstanmeldelse, men da det her er film har Manden ingen blusel hvad det angår)).
Og så tror Manden at han vil være rockstjerne og have Charlotte som accessorie, der er bare et eller andet ualmindeligt klædeligt ved den dame (Dette blogindlæg er skrevet under indflydelse af madenoiselle Gainsbourgs 5:55).

Manden tager i biografen eller i Helvede eller hvad faen det nu skal kaldes i denne sammenhæng

Manden har set at disse to meget pæne mennesker spiller med i en ny film der har premiere i dag så Manden tænker at han vil smutte forbi Trøjborgbiografen og se filmen - den er sikkert meget opløftende og frisk og let.
Antichrist åbner i dag med Dafoe og Gainsbourg og Manden kan vist aldrig komme i et mere passende humør til at se den end det han netop er i i dag.

Improviseret udflugt

Tom cappuchinokop, tomt vandglas, tomt brillerenseservietspakning, tom chokoladekop og tom Damens jakke.
Manden mødtes i dag med Damen på Altura.
Da Manden ikke er i fuldstændig top 5-form blev de enige om en lille udflugt til Riskovs Irma-butik for at muntre Manden op og for at lede efter koffeinfrie økologiske kaffebønner til Damen.
Det var en fin tur der forvandlede sig til en opdagelsesrejse ind i konservesverdenen.
Og i den verden er Irma langt fremme. En dag kunne Manden godt tænke sig en dåse af Irmas Bouillabaisse suppe for det var den allerfineste dåse af dem allesammen.