Den perfekte kop kaffe

Manden og damen har jo et stamsted; en kaffebar som også er kafferisteri. At det også er et sted, der selv rister guldet giver det sådan en ekstra dejlig dimension, nemlig en duft, man ikke finder andre steder. Og så er her enkelt og pænt.

Men sidst manden og damen var forbi Altura sammen blev de også enige om, at de har en ynglingskaffekvinde på stedet. De andre ansatte dernede laver skam også god kaffe. Men den rigtige kaffekvindes er altså bare eminent. 

Den dygtige barista kan her skimtes bag manden og bag disken i færd med at finde mælk i køleskabet under espressomaskinen. 

Og her er så den perfekte kop kaffe:
Og det der gør den helt perfekt (blev manden og damen enige om) er, at skummet og mælken kan blandes. Skummet har altså en helt perfekt konsistens, som får den til at hænge sammen med kaffen og ikke være noget, der er puttet ovenpå. 

Og så laver hun altså også bare nogle meget fotogene kopper...

(Og det virker også i den koffeinfri udgave, som damen drikker for tiden. Hun kan nemlig ikke så godt med krudtet for tiden pga. af den stadigt voksende mave.)

En synsk potteplante...

Damen håber på at skulle flytte til hovedstaden lige om lidt... 

Damen har så også en gammel potteplante, en aloveraplante for at være mere præcis. Damen har ikke et specielt nært forhold til denne plante, men hun har altså efterhånden haft den i rigtig mange år. 

Engang boede damen på et kollegieværelse. Da der ligesom efterhånden var en flytning under opsejling, havde planten lige pludselig fået en lang blomst. Desværre nåede damen aldrig at se, hvordan blomsten så ud i fuldt flor, for damen opholdt sig allerede dengang for tre et halvt år siden meget i sit nye hjem.

I dette hjem er der nu gået en heftig boligjagt ind for at finde et nyt hjem i hovedstaden med plads! Og det har planten på en eller anden måde kunnet fornemme, for se hvordan den nu ser ud...den har fået en blomst igen. Aldrig set før eller siden sidste flytning...

Fra i går

Manden gav i går Damen sit kamera i håb om at hun ville tage nogle billeder mens Manden talte i telefon. Det blev til et par fine billeder, bla. dette af Damens frokost efter Manden og Damen havde været rundt på udsalg uden at få en eneste ting udover en neglefil af glas til Damen.
Og dette af Manden, ca. hjørnet mellem Graven og Mejlgade.
Mandens kamera tilbage hos Manden og Damens kaf.

Sjov med måde

Refinery 29 har lavet denne lille fine sag.

Manden vi ville ønske var vor mand i NY begejstret for ny promenade

Bill Cunningham er igen i denne uge blevet rigtig gennemgående begejstret for noget i det store æble. Manden har tidligere lagt et luftfoto ud af denne nye promenade mulighed, der starter ved 14. gade.

Det ser godt nok ud til at være en fin idé. Manden, vi ville ønske var vor mand i NY, siger at det er det perfekte sted for ‘cool dawn prommenading' - så det må man jo gøre, når man lægger vejen forbi.

Damen kunne utrolig godt tænke sig at se New York i december...

Pangermansk autoerotik

Manden er i de sidste dage kommet forbi to stk. tyske biler han finder meget pæne - ikke så pæne som Mandens sidste automobilblogindslag, men halvejs tæt på.
Trabant T60 fra engang i 1980'erne og Porsche 911 fra engang i 1970'erne.
Manden er glad for at være æstet og sætte pris på fine ting i hverdagen.
Og så er Manden at finde i Venedig mellem d. 4. august og 11. august.

Damen arbejder jo for tiden på et slot

Damen har været på Rosenholm i dag, for der arbejder hun jo faktisk for tiden. Stedet er faktisk også ret hyggeligt i tordenvejr som det var i dag. Så synes folk, at alle historien om fortidens adel, billedtæpper, som ikke er gobeliner, og barokmøbler er så autentiske.

Damen ved voldgraven efter dagens sidste foredrag

Grillfesten rykkede indenfor hos manden

I går havde manden inviteret til grill i sin gård – men i går var jo altså den førstedag, hvor det ikke fantastisk sommervejr. Så festen rykkede ind på en grillpande indenfor. Men det blev selvfølgelig viel Spaß alligevel.Manden har en pæn fugl i vinduet.
Bill Michael Linde, damens  kunstnerkæreste og manden i action ved grillpanden.

Undervejs kom selskabet til at tale om stokkes meget ergonomiske skrivebordsstol. Manden havde så hørt, at det var så smart, at man også kan tage den stol på som rygsæk. (Det er jo smart, når man skal cykle hjem med den fra butikken.) Det skulle jo så demonstreres - men smart; jo bestemt!

Fremtiden i forfald/Fremtiden endegyldigt afblæst

Da Manden var lille troede han på fremtiden - en væsenlig grund til denne tro var den populærvidenskabelige bog År 2000 - hvad så? fra engang i midt/slut-halvfjerdserne.
I bogen havde Kisho Kurokawa’s Nakagin Capsule Tower en fremtræden placering som et eksempel på fremtidens boliger.
Metabolismen (som formenlig var den første isme Manden lærte at kende) pegede frem på en evig foranderlig og tilpasningsvillig fremtid hvor boligkapslerne blev flyttet rundt efter behov.
Det var fremtiden.
Men nu læser Manden i NYT at Kisho Kurokawa’s Nakagin Capsule Tower er ved at forfalde, at store betonstykker falder ud af det bærende skelet hvorpå kapslerne skulle indsættes og udtages når fremtidsmennesket enten flyttede ind eller ud.
Den rigtige fremtid er død, men hvad faen, selv om Skype gør det samme så havde Manden alligevel sat al sin lid til Videofonen som et selvstændigt kommunikationssystem - og det blev der ikke noget af.
Arne And siger: "Fremtiden er som en bavianrøv: Farverig og fuld af lort". Manden synes nu at fremtiden er ved at blive lidt mindre farverig efter metabolismen er ved at falde fra hinanden.

Mandens i går...

... begyndte med en morgencykeltur med Bill Michael Linde til Moesgård Strand og en tur i det blikstille og silkebløde hav inden stranden blev invaderet af mennesker.Derefter til Silkeborg for at anmelde en udstilling der var præcis så elendig som Manden havde forudset
Heldigvis er Silkeborg placeret i et ret pænt område af landet så en pause ved en af søerne bragte Mandens æstetiske sensibilitet i balance igen.
Desværre bølgede stanken af blomstrende ligusterhække om Manden lige fra han steg af toget i Silkeborg til at trådte ind i Silkeborg Bads udstillingsrum. Og den lugt er en af de eneste sommerlugte Manden ikke kan holde ud.
Så heller de drivende dampe fra villahaveejernes forbrug af Round-Up - det er ligesom en naturlig del af den danske sommer.