Center for Verdenslitterære Studier havde i eftermiddags besøg af den libanesiske digterinde Joumana Hadad.
Manden var inviteret af Centerlederen/Litteraten fra kontoret overfor.
Hun er pæn (altså digterinden), charmerende og alt det der, men alligevel er Manden lidt loren ved hendes lyrik. Som med det meste andet her i verden har Manden også fået nok af den nervefyldte poesi - og det er ligegyldigt hvilken form der indpakker den.
Manden kan egentligt kun lide lyrik skrevet på en altoverskyggende matter-of-factness, hvor tingene er hvad de er og ikke er mere end de er fordi det at være hvad de er allerede er meget mere end noget papir kan holde til (tumbs up til Klaus Høeck).
18. feb. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar