10. feb. 2009

Nyt fra bageriet

Af grunde som Manden ikke vil kede læserne med (Mandens mellemstore gryde mistede forleden dag den ene hank hvorefter Manden skilte sig af med den (smed den i skraldecontaineren) men efterfølgende kom i tanke om at han faktisk havde brug for en metalgryde der gerne måtte misbruges hvorefter han løb ned af trappen og fiskede den op igen fra skraldecontaineren) har Manden nu fået redskaber til at bage de på NYT så højt besungne No-knead bread (ikke-æltebrød).
En ret våd dej (der kun lige er blandet sammen/absolut ingen æltning eller slåning) hæver i et døgn ved stuetemperatur på næsten ingen gær, den stammes op og efterhæver til dobbelt størrelse.
Smides ned i en foropvarmet (250 grader) metalgryde,
Gryden får låg på og stilles med dej og hele pivtøjet tilbage i ovnen hvor Manden bagte brødet i ca 50 minutter.
Og ud kom der er ret mærkeligt og ret velsmagende brød - Gryden holder al fugten inde i brødet, krummen bliver sej og meget luftig.
Manden vil også fremover bage disse brød som en sjov variation over det rene hvide hvedebrød.

Ingen kommentarer: