Manden skriver anmeldelse eller Manden skriver kun anmeldelse engang imellem eller Manden bladre faktisk mere rundt i blogsfæren end han skriver anmeldelse (det er ikke søndag eftermiddag for ingenting).Derude fandt han Copenhagen Cycle Chic.
Manden er meget glad for ideen - indholdet er i øjeblikket så som så og bliver i hvert tilfælde ret hurtigt ret kedeligt her midt i midvinteren, men det bliver snart forår og så ser det hele helt anderledes ud jvf. det følgende uddrag fra Lars Bukdahls mesterskrift fra 16. september 2005:
"SOLEN lader stadigvæk som ingenting, og bladene holder stædigt fast på grenene, men det grundlæggende melankolske faktum, at der bliver stadig færre cykelpiger på gaderne, lader sig ikke nægte, jeg har længe gerne villet definere fænomenet cykelpiger og klargøre min position, piger kører jo nemlig på cykel hele året, så man kommer ikke udenom, at en cykelpige for at være en cykelpige proper skal befinde sig på et attraktivt niveau af afklædning, nogen vil dertil sikkert kræve, at en cykelpige er i besiddelse af en tydeligt aflæselig joi de vivre, det er jeg på ingen måde enig i, tværtimod kan en indadvendt, kontemplativ cykelpige tit lyse dobbelt så meget op i bylandskabet, men ingen tvivl om, at det giver stor og dyb mening at udveksle et blik med en cykelpige, det skal bare være mindre end sekundkort, så det ikke bliver akavet eller ladet med fortolkelighed i negativ eller positiv retning, cykelpigen skal desuden være fuldstændig ukendt, hvis det er en pige, man kender eller bare har set før, så er det jo hende, man ved nok, og ingen cykelpige, der bliver nødt til at være denne omvendte Skanderborg Station-karakter over mødet med en cykelpige, i ét nu kun ser man hende forbisusende i al hendes skønne og helt personlige cykelpigethed, før hun er væk igen for evigt, det er desuden snyd at stille sig op på cykelpige-udkig, man skal selv være i bevægelse og på vej steder hen eller – bedst – stå og vente ved en fodgængerovergang, intet slår en cykelpige, der bremser for rødt, før man selv langsomt, men sikkert passerer fodgængerovergangen, mens det formeligt knager i nakken efter at se sig tilbage, kun alt for godt ved man, at et kig for meget vil sende cykelpigen direkte til dødsriget, hvor hun risikerer at blive forvandlet til en bilpige, et decideret sinistert fænomen (set udefra i det mindste), jeg går med andre ord ind for cykelpiger og også i den grad, men ikke i princippet, kun i realiteten, for hvis der er noget, der har ødelagt cykelpigernes gode navn og rygte, så er det PHs kidnapning af dem i 30rne til Danmarksfilm og revyer og kulturkamp som selve sindsbilledet på den friske, renskurede, supersunde, jazzmasserede kulturradikalisme, det er herfra det misforståede krav om joi de vivre stammer, som ideologisk størrelse er cykelpigen en vederstyggelighed, som konkret apparition i ét sus er cykelpigen en vidunderlighed, men de bliver færre og færre nu, ergo er det efterår.
[...]
ONSDAG ER DØD, men cykelpigerne overvintrer"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar