Der kom han, Gæsten, over græsset mod Æstetikbiblioteket efter en tur ved tandlægen. Iført en The Cure Wish-t-shirt og i hans hånd en kage - og hvilken kage - med I-Love-You og sølvkugler og rød rød rød glasur.Derefter fik Damen og Manden Gæsten med over i Atelieret for at se de lærreder der antændte Lotte Phillipsen i fredags og gav Bill. Michael. Linde. præcist 7 minutter til at fjerne hvad han havde efterladt sig aftenen forinden.Og der, under de afdækkede spær i det lille mellemrum ved atelierene rullede Gæsten lærrederne ud for Manden og Damen - endnu kun grundede, en bund af farver der i den kommende tid vil yde materialets tillokkende modstand for Gæstens penselsving og maskuline udbrud.Selv om Manden ved det er forkert kan han ikke lade være med at se Gæsten gennem en pollockiansk optik - Gæsten er den romantiske kunstner - mediet hvorigennem det fra oven finder sin form i det hernede.Og Damen viste hvad hun skal når specialet er afleveret - med den pose er det galleriverden - NYC helst.Afslutningsvis fra det hemmelige lager i Atelierne. Manden, Damen og Gæsten fik en øl efter en ophedet diskussion om æstetik og kunst og hvad nu ellers man går og snakker om over på Kasernen.
Kort tid efter ringede Redaktionssekretæren og bad Manden tage til Kbh. på lørdag for at anmelde den store U-Turn-udstilling.
Det satte en smule krudt i røven på Manden der ikke har tid, men er så forfængelig at han naturligvis ikke kan sige nej til at anmelde den centrale kvadriennale-udstilling. (Kbh. lørdag, anmeldelsen skal være klar senest mandag og inden det er der fredag aften med Hello Saferide sammen med Damen og Pigens fødselsdag og MOBILs gallerirundtur og jeg-skal-komme-efter-dig.)
2. sep. 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar