31. okt. 2008
30. okt. 2008
Vi har været foran...
20. okt. 2008
Manden nynner med på Let It Bleed

Manden nusser fordi han i morgen har sammenkaldt en lille flok - Damen, Gæsten, Damen og Damens kunstnerkæreste - til middag på Trøjborg og når der er middag er der brød der skal bages, pasta der skal æltes, desserter der skal røres, altsammen med Rolling Stones piskende i baggrunden.
Men er der andre grunde til at Manden er glad?
Det er der - han tager på en uopsættlig kbh.nertur i næste uge. Den falder helt tilfældigt på næste torsdag hvor der også er slutkorrektur på Passepartouts Guldaldernummer. Dermed slipper Manden og hans tålmodighed for at sætte sig(dem)selv på prøve.
Altså, Manden smutter til kbh. og ser Søren Behnckes udstilling på V1 og tager ud og ser Kirkeby på Louisiana sammen med den søde odenseanerinde.
18. okt. 2008
Chrisitan Louboutin, sådan ca derfor

Gang i den på ARoS/Manden (og Pigen) til fernis
17. okt. 2008
Manden Dameløs (lidt endnu)
Manden har således indgået aftale med Pigen om eftermiddagens fernisering af en af Mandens favoritter, den altid spilopfulde Papfar aka. Søren Behncke, der velfortjent har fået en solo på ARoS.
Og en sidste ting - Manden er udkommet på norsk (godt nok for lang tid siden, men Manden opdagede det først i går ved et held/uheld) og som vi alle ved - Festen er slutt, men kunsten nekter (heldigvis) å gå.
Nu vil Manden køre ned og møde Pigen og tage ind og hilse på Papfar.
15. okt. 2008

Damen er begejstret. Værelsets mand i New York (altså manden, som vi ville ønske var værelsets mand i New York); Bill Cunningham, er i denne uge vores mand i Paris.
14. okt. 2008
Torsdagsmorgenmadsholdets tirsdagsmorgenmad i anledningen af efterårsferien
Nattebageri/Natteanmeldelsesskriveri/Nattebloggning nr. 2
Så gå du blot sulten til A-kassen og til jobsamtalen og måske kan vi ses til udsalg i Magasin – Manden har jo fået en ny jakke til en god pris, så der kan faktisk godt blive lidt mere udsalgsindkøb. Om ikke andet, så bare for.
Nattebageri/Natteanmeldelsesskriveri/Nattebloggning nr. 1
13. okt. 2008
Damen har fået Mandens hat som han allerede havde givet til Gæsten, men den passer så godt til Damen (og Manden har endeligt fået en frakke)
garance doré
Manden ved det ikke, men salutere efteråret og garance doré (og da for helvede også Face Hunter) med et par billeder der aldrig nåede frem til bloggen dengang de var spritfriske (Manden er naturligvis lidt bekymret over at bruge ugegamle fotos på denne blog der gerne skulle være et spejl af øjeblikket på Værelset/Kasernen).
Så her kommer hun - Damen på vej ud af søvnen efter en middagsschlafen i Mandens kontor på 4.
12. okt. 2008
Damen og Manden bygger flyver en søndag på Kasernen
11. okt. 2008
Den her er til The Mexican Lady
Damen og Manden vil i morgen drikke en espresso i hukommelse af dig - så hasta luego, baby.
10. okt. 2008
Ferniseringsfadæse - men Damen, Manden og Damen blev set
8. okt. 2008
En træt kunstners mareridt
Så her sidder han, den stakkels firseroverlever, Erik A. Frandsen på tærsklen til den store megalomane kannoniserende soloudstilling på ARoS. Og har han grund til at være andet end træt? - nej det har han faktisk ikke.
7. okt. 2008
Ny blog må føjes til favoritterne ?!?

Jeg har opdaget en ny blog igen – og igen er det covers blog der afslører den. Det er mode, det er stort og jeg tror, at vi er på højde med The Sartorialist her.
Endelig en interessant google-nyhed

Fuck virkeligheden! - Da damen afleverede speciale
Dette billede af damen med fire eksemplarer af specialet Fuck virkeligheden! - vi skal nok få lavet den om pakket i pap og endnu ikke indbundet er taget omkring kl 3.30 natten før afleveringen efter en smule printerproblemer.

_INDLEDNING_______________________________________
Mit speciale er en undersøgelse af den relationelle kunsts politiske potentialer, med særligt
henblik på kuratorfigurens rolle i kunstverdenen og kunstens muligheder for at repræsentere
alternativer.
Kunst vil i bund og grund altid være politisk, som billedkunstner Christian Schmidt-
Rasmussen, der i en årrække har undervist på Det Jyske Kunstakademi, påpegede i en
publikation, der var en del af Biennalen arrangeret af Kørners Kontor.1 Den særlige evne
til at betyde noget ved at gøre noget bunder i et iboende politisk potentiale i kunsten,
som er blevet oparbejdet og holdt ved lige gennem det 20. århundredes avantgarde- og
neoavantgardebevægelser. Schmidt-Rasmussen skriver:
“Vores fag er en del af det, jeg plejer at kalde politik. På samme måde som statskundskab
er politik. På samme måde som psykologi, astrofysik, antropologi,
pædagoguddannelsen, tømrere, snedkere, whatever. Vi sidder alle i virkelighed til
halsen og læren om virkeligheden hedder samlet under et: Politik. Det er en lære
om at navigere og handle, ofte i blinde.”2
Han hævder videre, at uanset hvad vi foretager os, og hvor vi foretager os det, så er vores
handlinger altid underlagt en institutionel legitimitet. Det “vi”, der her henvises til, indbefatter
vi kunstnere, kunstteoretikere og kuratorer, der beskæftiger os med kunsten i det
diskursive felt, som samtidig æstetisk og kulturel produktion udgør. Vores handlinger er
altid forbundet til andre menneskers handlinger, og derfor må vi nødvendigvis tale om
politik og etik.
Det, at Schmidt-Rasmussen netop nævner de mellemmenneskelige handlinger som en
central årsag til, at politik og etik danner delmængde med kunst, er ikke tilfældigt set i
lyset af samtidskunstens udvikling her i begyndelsen af det nye århundrede og op igennem
1990’erne. Vi ser en tendens til dannelsen af en relationel kunst, hvor relationer ikke
alene er et overskyggende tema, men hvor de også benyttes som materiale i selve produktionen
eller repræsentationen af værket.
Dele af samtidskunsten er i sin praksis ved at genetablere et engageret og intervenerende
forhold til den samfundsmæssige kontekst, hvilket de store internationale udstillinger
som Documenta X, XI og XII og Venedig Biennalen 51 og 52 i de senere år har været udtryk
for. Her har kunst og globalisering været blandt temaerne, og selve udstillingerne er ble-
1 Christian Schmidt-Rasmussens, ‘Kunst og Politik’ in Biennalen, Kørners Kontor, 1999, pp. 32-34.
For dokumentation af Biennalen se bogen Biennalen udgivet af Kørners Kontor repræsenteret af Tal R, Kristine
Roepstorff, Kaspar Bonnén og John Kørner.
2 Schmidt-Rasmussen: Op. Cit., p. 32
vet til præsentationer af bearbejdelser af netop globaliseringens gennemslagskraft i sociale
og politiske forhold i verden.3
Mit speciale er motiveret af en interesse for kunstens evne til at betyde noget i det samfund,
som den er en del af, og med udgangspunkt i teorien om relationel kunst tager jeg
derfor i specialet fat i samtidskunstens evne til at agere alternativt i forhold til de dominerende
normer for liv og politik i Skandinavien.
Specialet vil falde i tre dele, hvor jeg tager udgangspunkt i den skandinaviske kunstscene.
I den første del gør jeg i analyse af et udvalg af kunst, der med Nicholas Bourriauds begreber
kan betegnes som relationel, brug af udsigelsesanalyse til at undersøge eksempler
på denne form for kunsts konstruktion af implicitte og eksplicitte afsender- og recipientpositioner.
Dernæst undersøger jeg på baggrund af diskussion af divergenserne i betydninger af begreberne
civilsamfund og magt hos henholdsvis den kritiske teori og Michael Hardt og Antonio
Negri, hvordan teoretiske principper om etablering af modmagt sættes i spil og bliver
afgørende for disse værkers udsigelseskonstruktion.
Endelig foretager jeg i den tredje del en undersøgelse af, hvordan denne konstruktion
indgår i konteksten kunst og hvordan udstillingssituationens karakter og efterfølgende
dokumentation er afgørende for det egentlige politiske potentiale i de pågældende kunstneriske
praksisser. Dermed rettes fokus på den rolle kurateringen, de institutionelle rammer
og kuratoren spiller for kunstens evne til at agere som modmagt.
Begreberne fra Bourriauds teori om den relationelle kunst og postproduktion, finder jeg det
imidlertid også nødvendigt at kritisere. Hertil vil jeg inddrage den engelske kritiker og
kunstteoretiker Claire Bishop, da hun meget præcist i sin artikel ‘Antagonism and Relational
Aesthetics’4 udpeger en række svagheder i Bourriauds teorier. Han har foreslået
nogle meget anvendelige begreber i sine bøger, som også er udgangspunktet for mine
analyser, som de har været det for mange, der har beskæftiget sig med nyere politisk intervenerende
kunst. Men i forhold til dette speciales problemstilling er der et afgørende
problem i Bourriauds teori; nemlig en manglende afklaring af institutionens og ikke
mindst kuratorens rolle i forhold til kunstens betydningsproduktion og dermed også i
3 Denne beskrivelse, hvor Documenta og Venedig Biennalen tages til indtægt for at være repræsentanter for de
mest fremherskende tendenser på samtidskunstscenen fremføres eksempelvis også af kulturteoretikere som
Henrik Kaare Nielsen i Konsument eller samfundsborger?, Forlaget Klim, 2007, p. 73
4 Claire Bishop ‘Antagonism and Relational Aesthetics’ in Oktober, nr. 110, Efteråret 2004, pp. 51-79
forhold til den relationelle kunsts mulighed for at besidde et politisk potentiale, der kan
medføre modmagt.
Forståelsesmæssigt bygger specialet på den antagelse, som Morten Kyndrup også giver
udtryk for: “Kunstværker udgør betydningshandlinger af en særlig slags, som finder sted
efter sine egne regler.”5 Specialet er dermed en undersøgelse af kunstens potentiale set i
forhold til politikkens diskursive rum, og det tager udgangspunkt i kunstværkernes specifikke
handlingskarakter.
Specialets tese er, at den relationelle kunst er i besiddelse af et sådan politisk potentiale for
modmagt. Med dette speciale ønsker jeg at kaste lys over og bidrage til diskussionen af
den tendens, der i de senere år har været i kunstverdenen til, at kuratoren i stadig stigende
grad står som afsender af udstillingerne. Mens relationel æstetik er blevet en etableret kategori,
så er kuratoren i princippet blevet samtidens store politiske kunstner, fordi det
egentlige politiske potentiale afhænger af udstillingssituationen og dermed kurateringen.
5. okt. 2008
Damens nye frakke - den sorte
Manden skal endnu engang ud for at se på frakker (bl.a. i Storcenter Nord?!? hvor der åbenbart er en butik der måske sælger Schotts Classic 32 Oz. Melton Naval Pea Coat 740 samt et renseri hvor Damen skal indlevere sine vinterjekker til rensning).
Manden har fri kl. 14.00 hvorefter Manden og Damen cykler derop, gør deres ting og cykler ned i byen for at mødes med dig, Damen, på Altura kl. 15.00. Eller kommer Damen omkring Kasernen kl. 14.00 og tager med i Storcenter Nord?
Herunder er Damen i en af sine nye frakker - Damen, den her er pæn, men vent til du ser den anden...