Fuck virkeligheden! - Da damen afleverede speciale

I dag faldt diskussionen i kunsthistoriekøkkenet henover en kop sølle eftermiddagsthe på, om der egentlig findes nogle sanktionsmuligheder, hvis ens speciale ikke bliver bedømt indenfor to måneder - eller hvor lang tid det er, der må gå.

Det var der ingen af os der vidste. (Men vi ved godt, at juli er en måned, som ikke tæller med i regnestykket.)

Men da det nu alligevel er over to måneder siden, at jeg, damen, afleverede mit speciale, er det da på sin plads, at det meget forsinkede blogindlæg om den dag, hvor jeg afleverede speciale, kommer ud.

Dette billede af damen med fire eksemplarer af specialet Fuck virkeligheden! - vi skal nok få lavet den om pakket i pap og endnu ikke indbundet er taget omkring kl 3.30 natten før afleveringen efter en smule printerproblemer.

Damen fik den fineste buket og hjemmelavet italiensk citronlikør af den anden damen og manden. Buketten var plukket i en kornmark i omegnen af Århus og var helt så fin som den, den fineste franske skuespillerinde Catherine Deneveu bar i favnen, da hun ankom til Yves Saint Laurents begravelse i juni (og så blev jeg så lige nød til at låne en anden fotografs billede - beklager):

På plænen blev der serveret en statelig drik: Black velvet. Den blev opfundet ved en anden fornem begravelse nemlig prins Alberts. Champangen var dog erstattet af en fornem cava og de butikker, der blev besøgt efter, at specialet var blevet indbundet, havde desværre ikke den foretrukne porter fra Thy Bryghus, så vi måtte nøjes med almindelig porter - men det var godt og det var spaß.

For de særligt interesserede er her første del af min indledning:

_INDLEDNING_______________________________________

Mit speciale er en undersøgelse af den relationelle kunsts politiske potentialer, med særligt

henblik på kuratorfigurens rolle i kunstverdenen og kunstens muligheder for at repræsentere

alternativer.

Kunst vil i bund og grund altid være politisk, som billedkunstner Christian Schmidt-

Rasmussen, der i en årrække har undervist på Det Jyske Kunstakademi, påpegede i en

publikation, der var en del af Biennalen arrangeret af Kørners Kontor.1 Den særlige evne

til at betyde noget ved at gøre noget bunder i et iboende politisk potentiale i kunsten,

som er blevet oparbejdet og holdt ved lige gennem det 20. århundredes avantgarde- og

neoavantgardebevægelser. Schmidt-Rasmussen skriver:

“Vores fag er en del af det, jeg plejer at kalde politik. På samme måde som statskundskab

er politik. På samme måde som psykologi, astrofysik, antropologi,

pædagoguddannelsen, tømrere, snedkere, whatever. Vi sidder alle i virkelighed til

halsen og læren om virkeligheden hedder samlet under et: Politik. Det er en lære

om at navigere og handle, ofte i blinde.”2

Han hævder videre, at uanset hvad vi foretager os, og hvor vi foretager os det, så er vores

handlinger altid underlagt en institutionel legitimitet. Det “vi”, der her henvises til, indbefatter

vi kunstnere, kunstteoretikere og kuratorer, der beskæftiger os med kunsten i det

diskursive felt, som samtidig æstetisk og kulturel produktion udgør. Vores handlinger er

altid forbundet til andre menneskers handlinger, og derfor må vi nødvendigvis tale om

politik og etik.

Det, at Schmidt-Rasmussen netop nævner de mellemmenneskelige handlinger som en

central årsag til, at politik og etik danner delmængde med kunst, er ikke tilfældigt set i

lyset af samtidskunstens udvikling her i begyndelsen af det nye århundrede og op igennem

1990’erne. Vi ser en tendens til dannelsen af en relationel kunst, hvor relationer ikke

alene er et overskyggende tema, men hvor de også benyttes som materiale i selve produktionen

eller repræsentationen af værket.

Dele af samtidskunsten er i sin praksis ved at genetablere et engageret og intervenerende

forhold til den samfundsmæssige kontekst, hvilket de store internationale udstillinger

som Documenta X, XI og XII og Venedig Biennalen 51 og 52 i de senere år har været udtryk

for. Her har kunst og globalisering været blandt temaerne, og selve udstillingerne er ble-

1 Christian Schmidt-Rasmussens, ‘Kunst og Politik’ in Biennalen, Kørners Kontor, 1999, pp. 32-34.

For dokumentation af Biennalen se bogen Biennalen udgivet af Kørners Kontor repræsenteret af Tal R, Kristine

Roepstorff, Kaspar Bonnén og John Kørner.

2 Schmidt-Rasmussen: Op. Cit., p. 32

vet til præsentationer af bearbejdelser af netop globaliseringens gennemslagskraft i sociale

og politiske forhold i verden.3

Mit speciale er motiveret af en interesse for kunstens evne til at betyde noget i det samfund,

som den er en del af, og med udgangspunkt i teorien om relationel kunst tager jeg

derfor i specialet fat i samtidskunstens evne til at agere alternativt i forhold til de dominerende

normer for liv og politik i Skandinavien.

Specialet vil falde i tre dele, hvor jeg tager udgangspunkt i den skandinaviske kunstscene.

I den første del gør jeg i analyse af et udvalg af kunst, der med Nicholas Bourriauds begreber

kan betegnes som relationel, brug af udsigelsesanalyse til at undersøge eksempler

på denne form for kunsts konstruktion af implicitte og eksplicitte afsender- og recipientpositioner.

Dernæst undersøger jeg på baggrund af diskussion af divergenserne i betydninger af begreberne

civilsamfund og magt hos henholdsvis den kritiske teori og Michael Hardt og Antonio

Negri, hvordan teoretiske principper om etablering af modmagt sættes i spil og bliver

afgørende for disse værkers udsigelseskonstruktion.

Endelig foretager jeg i den tredje del en undersøgelse af, hvordan denne konstruktion

indgår i konteksten kunst og hvordan udstillingssituationens karakter og efterfølgende

dokumentation er afgørende for det egentlige politiske potentiale i de pågældende kunstneriske

praksisser. Dermed rettes fokus på den rolle kurateringen, de institutionelle rammer

og kuratoren spiller for kunstens evne til at agere som modmagt.

Begreberne fra Bourriauds teori om den relationelle kunst og postproduktion, finder jeg det

imidlertid også nødvendigt at kritisere. Hertil vil jeg inddrage den engelske kritiker og

kunstteoretiker Claire Bishop, da hun meget præcist i sin artikel ‘Antagonism and Relational

Aesthetics’4 udpeger en række svagheder i Bourriauds teorier. Han har foreslået

nogle meget anvendelige begreber i sine bøger, som også er udgangspunktet for mine

analyser, som de har været det for mange, der har beskæftiget sig med nyere politisk intervenerende

kunst. Men i forhold til dette speciales problemstilling er der et afgørende

problem i Bourriauds teori; nemlig en manglende afklaring af institutionens og ikke

mindst kuratorens rolle i forhold til kunstens betydningsproduktion og dermed også i

3 Denne beskrivelse, hvor Documenta og Venedig Biennalen tages til indtægt for at være repræsentanter for de

mest fremherskende tendenser på samtidskunstscenen fremføres eksempelvis også af kulturteoretikere som

Henrik Kaare Nielsen i Konsument eller samfundsborger?, Forlaget Klim, 2007, p. 73

4 Claire Bishop ‘Antagonism and Relational Aesthetics’ in Oktober, nr. 110, Efteråret 2004, pp. 51-79

forhold til den relationelle kunsts mulighed for at besidde et politisk potentiale, der kan

medføre modmagt.

Forståelsesmæssigt bygger specialet på den antagelse, som Morten Kyndrup også giver

udtryk for: “Kunstværker udgør betydningshandlinger af en særlig slags, som finder sted

efter sine egne regler.”5 Specialet er dermed en undersøgelse af kunstens potentiale set i

forhold til politikkens diskursive rum, og det tager udgangspunkt i kunstværkernes specifikke

handlingskarakter.

Specialets tese er, at den relationelle kunst er i besiddelse af et sådan politisk potentiale for

modmagt. Med dette speciale ønsker jeg at kaste lys over og bidrage til diskussionen af

den tendens, der i de senere år har været i kunstverdenen til, at kuratoren i stadig stigende

grad står som afsender af udstillingerne. Mens relationel æstetik er blevet en etableret kategori,

så er kuratoren i princippet blevet samtidens store politiske kunstner, fordi det

egentlige politiske potentiale afhænger af udstillingssituationen og dermed kurateringen.