Her er Manden i rollen som anmelder i et metallisk blomstermareridt - skin på skin på skin og Baudrilliard og hele sejtrækket af 80'er-æstetik. Den var sgu ikke så dårlig som Manden troede, men der er bare alt for meget af det samme.
Når man er 51 og ven med JES kan det hele godt blive lidt for meget, eller rettere skrevet, alt alt for meget.Så her sidder han, den stakkels firseroverlever, Erik A. Frandsen på tærsklen til den store megalomane kannoniserende soloudstilling på ARoS. Og har han grund til at være andet end træt? - nej det har han faktisk ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar