8. jun. 2009

Slingrede ned af Vestergade

Da damen her sidst på eftermiddagen passerede igennem byens Vestergade på vej til yoga troede hun, at hun kørte forbi en byggeplads.

Det skyldtes, at hun meget højt kunne høre radio brøle ud i gaden. Det viste sig dog, at radiospeaken kom fra en rigtig gammel ghettoblaster af den slags, som der var nogen der gik rundt med på skuldrene i slutningen af firserne og i starten af halvfemserne, alt imens de var iført løse benklæder og tunge guldkæder.

Her var der dog tale om en mand med stort vildt gråt hår, maosko og et lidt slidt nålestribet jakkesæt med opsmøgede bukseben. Han bar den firkantede ghettoblaster hang løst og skråt ned fra en absolut ikke slingrende hånd.

Ja damen har desværre ikke noget foto... men det var nu lidt hyggeligt med noget irriterende århusoriginal på sådan en kedelig mandag. 

Ingen kommentarer: