13. jun. 2009

Purple Diary

Ca. en håndfuld gode grunde til at kikke med i purple DIARY:
1. Olivier Zahms egen blog, altså the international it-man #1 ligegyldig om det er den ene eller den anden scene.
2. Snagekvaliteter ud over det sædvanlige, af indlysende grunde (se god grund nr. 1. til at kikke med i purple DIARY).
3. En helt afsindigt opskruet udgivelsesrate sikkert pga. et helt afsindigt opskruet ego sikker pga. af helt afsindigt opskruede kvaliteter (måske).
4. For det meste altid lidt mere lagkage end lort.

Som Damen allerede ved...

Som Damen allerede ved fra Garance Doré er en af Værelsets ynglingsbloggere kommet med på men.style.com's liste over Women of Style.
Det her er blot en opsummering med links og andet.
Manden selv er netop opkommet til Kontoret på 4. efter formiddagens brødbagningsworkshop for 20 unge piger på polterabend (og en kop kaf på Altura og et kik nede i Works for lige at se på den her fine fine sag fra Apple og Ally Capellino:

12. jun. 2009

Fint i Paris med farver

Reulf from Charlesque on Vimeo.


Mere skal der ikke til for at gøre Manden lidt mere glad.

11. jun. 2009

Venedig for 117. gang

NYT giver i dag en af de anmeldelser Manden ville give ret meget for at have skrevet. Den er god, eksemplarisk og ret fin.

10. jun. 2009

Per Petterson og Jeg forbander tidens flod

Ok, Manden sov ikke så forfærdeligt meget i nat. Først læste han Troldomsbjerget færdig - der har i den sidste tid ikke været ualmindeligt meget fart på genlæsningen af Hans Castorps meritter, hvilket skyldes at Manden måske holdt til tre, fire sider når han gik i seng - derefter søvn.
I nat var det ikke noget problem - Troldomsbjerges blev læst færdig (og Manden vil ikke tøve med at skrive at så bliver det ikke bedre).
Da tordenskraldet havde åbnet bjerget og fortælleren sendt Hans Castorp håbløst ud over en eller anden 1. Verdenskrigskampplads, enten på øst- eller vestfronten hoppede Manden let og elegant over i Per Pettersons nye Jeg forbander tidens flod der heldigvis bare lå og ventede ovenpå bogreolen.
Manden har for mange år siden læst Per Pettersons I kølvandet med stor fornøjelse, men hvert efterfølgende forsøg på genlæsning er strandet på første eller anden side. Nu var det en spritny bog og BANG - Manden læste natten væk og fik næsten ikke sovet.
Jeg forbander tidens flod er godt nok en ret god bog og nu tror Manden at han vil stoppe eksamenslæsningen for i dag og gå hjem og læse videre i Jeg forbander tidens flod og måske læse den færdig.

Noget meget pænt er kommet til NY

Første etape af High Line er nu åbnet i NY. Et gammelt hævet Subway-spor er omdannet til en gennemskærende park midt i byen.

9. jun. 2009

The Look of the Day

Fra Mandens nye (ikke nødvendigvis helt) ynglingsmodeblog The Unknown Hipster kommer denne bleg-som-ind-i-helvede-ben stil som Manden helt bestemt tænker på ikke at efterleve.

Pr for en teaterfestival


Damen har på det sidste været med til overtage noget promovering af den der teaterfestival ILT.

Resultatet blev sådan her i seks forskellige udgaver. (På torsdag gror der også planter i dem). 
Programholdere...

Så er den ligesom ved at være der

Fra Apple. Noget skulle de vel også gøre for at vi ikke hoppede helt over på Blackberry eller Palm. Eller det er måske for oplagt?
Er lidt i vildrede, men hva faen, den gamle Motorola er still-going-strong.

8. jun. 2009

Slingrede ned af Vestergade

Da damen her sidst på eftermiddagen passerede igennem byens Vestergade på vej til yoga troede hun, at hun kørte forbi en byggeplads.

Det skyldtes, at hun meget højt kunne høre radio brøle ud i gaden. Det viste sig dog, at radiospeaken kom fra en rigtig gammel ghettoblaster af den slags, som der var nogen der gik rundt med på skuldrene i slutningen af firserne og i starten af halvfemserne, alt imens de var iført løse benklæder og tunge guldkæder.

Her var der dog tale om en mand med stort vildt gråt hår, maosko og et lidt slidt nålestribet jakkesæt med opsmøgede bukseben. Han bar den firkantede ghettoblaster hang løst og skråt ned fra en absolut ikke slingrende hånd.

Ja damen har desværre ikke noget foto... men det var nu lidt hyggeligt med noget irriterende århusoriginal på sådan en kedelig mandag.