Manden kan godt lide Klaus Høeck. Engang brugte Manden ret meget tid på at læse poesi - det gør han ikke mere. Den eneste lyriker/digter/poet/kald-dem-hvad-I-vil han stadig følger tæt (dvs. læser igen og igen og glæder sig til hver ny udgivelse) er Klaus Høeck.
Hvorfor det? Manden kunne skrive at han fandt Klaus Høecks bøger pænere end alle andres. Og det er fuldstændigt korrekt, Klaus Høecks udgivelser er pænere end alle andres, men der er andet på spil.
Poesien er sikkert fin nok - den lyder brandgodt og har engang imellem sikkert også noget fornuftigt at sige, men Manden finder den trættende i længden i al dens ophøjethed og nu-sidder-jeg-her-til-poesioplæsning-og-er-virkelig-kulturel-og-for-helvede-hvor-smager-de-ord-godt-nok-dejlige-når-jeg-sådant-lader-dem-glide-rundt-i-min-mund.
Nej, Manden har fået nok af poesien. Men hvorfor har han ikke fået nok af Klaus Høeck. Det er fordi Klaus Høeck ikke benytter sig af poesiens ophøjethed og nu-sidder-jeg-her-til-poesioplæsning-og-er-virkelig-kulturel-og-for-helvede-hvor-smager-de-ord-godt-nok-dejlige-når-jeg-sådant-lader-dem-glide-rundt-i-min-mund.
Og så har Manden fået Klaus Høecks nye i julegave.
26. dec. 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar