13. mar. 2009

Fredag på Kasernen

Manden var i dag til et af de bedste ph.d.-forsvar han nogensinde har set. Lillebror Lohfert (Jens Lohfert Jørgensen) velforsvarede afhandlingen Sygdomstegn - En symptomatologisk læsning af J.P. Jacobsens Niels Lyhne.
Selve forelæsningen var glimrende og gav Manden ny viden, men ikke nok med det - de efterfølgende opponenter angreb afhandlingen fra tre sider (efter først at have klarlagt at den var bestået med bravour). Det blev et virkeligt forsvar, eller rettere skrevet - en højpotent diskussion der fra første spørgsmål til sidste svar engagerede både den forsvarende, de opponerende og hele publikummet
Manden gik oplyst til den efterfølgende reception og fik koreograferet næste onsdags kunstkritikerarrangement med Lotte Philipsen.

Ingen kommentarer: