Manden benyttede sig af Ei'kons oprydningsudsalg og var tidlig på færde i går. Det gjorde det muligt at finde en omgang lækre sager for en slik. Blandt de gode og ualmindelige billige fund var denne April 77 rockabillyjakke med aftagelig pelskrave og - hvad Manden af naturlige årsager aldrig får brug for - en indbygget kamlomme (med medfølgende original April 77-kam).
Ja damen fik jo så overrakt blogindlæg nr.400 til fri afbenyttelse af manden i går. Og så er amen jo sådan indrettet, at hun helst vil være lidt original opfindes - men det er lidt svært, når det også skal virke spontant hyggeligt og saådan lidt uformelt (det er jo trods alt ikke nr. 500, vi er nået til).
Manden fylder nr. 399 med ingenting og overlader det til Damen at udfylde nr. 400 (endnu engang).
Damen har lige modtaget en lille reklame i sin arbejdsindbox fra noget internationalt kunstværk. Mon det er en interessant bog?
Da Manden så det fine billede Damen bloggede i går kom han til at tænke på The Sartorialists billede af Olivier Zahm fra 6. april 2009, lidt mindre flyvende og lidt mindre fin, men stadig svævende nok til at det ser ret godt ud.
Og Manden er ligeglad med at det hele sikkert kommer af det afgørende øjeblik og Henri Cartier-Bresson og Bagved Gare St. Lazare og hele sejtrækket af zen-inspiration. Det er bare pænt.
Det er meget tæt på at Mandens ynglingsmagnolia springer helt ud - blot det.
Manden og Damen og Pigen talte i dag om solbriller. Manden nævnte Randolph Engineering som en mulighed.
Ovenstående er O.G., men ikke nødvendigvis Mandens favorit.
Måske, tænker Manden.
Manden er i færd med at få styr på fremtiden - eller i hvert tilfælde den kulinariske.
En potte timian og en potte oregano (og den sidste omgang basilikum) er også ved at få fodfæste til den fremtidige grovhøst.
Og til den mere umiddelbare fremtid har Manden igangsat en biga der i morgen eller i overmorgen skal omsættes til brød.
Hans Henrik Lohfert Jørgensen åbnede Afdeling for Kunsthistories afdelingsseminar med en tilpas brug af farver og effekter.
Pernille Leth-Espersen talte om Cirkulerende monumenter, dvs. penge penge penge.
Anders Troelsen fortalte om Boccaccio, Botticelli og tegneserier.
Ansa Lønstrup fablede om Samtidskunstens auditory turn, men det var der ikke noget nyt i - Manden har set på videokunst gennem disse briller i de sidste mange år.
Herefter rykkede Manden ud af afdelingsseminaret og sammen med en veninde klargjore den efterfølgende reception.
Kunstnerkæresten lancerer t-shirtkollektion under navnet Narration-tee
Manden ved godt at han er ved at få samlet sig en lidt for lang liste af blogs a la A Time to Get, The Selvedge Yard, A Restless Transplant og så videre - disse americana-blogs der på en eller anden måde glæder Manden, måske ikke lige så meget som The Sartorialist og Garance Doré, men alligevel udfylder et eller andet ikke helt fyldt hul (hullet er velsagtens opstået efter Manden endelig indrømmede overfor sig selv at de yngre street-style-blogs (med undtagelse af StockholmStreetStyle) kedede ham røven ud af bukserne).
Jaaaaaaaa, Mandens ynglingskok (ok, ikke ynglingskok, men Manden finder hende meget charmerende trods hendes næsten hjælpeløse forsøg på at lave en pizza) Jill Santopiertro er ude med en ny udsendelse på NYT.
Så hindsides pizzaen er det bare en omgang fint ingenting - og der er få ting Manden sætter mere pris på.
Efter en ret røvet weekend besluttede Manden i aften at tage cyklen ud på landet. Da han lavede podcastspillelisten til cykelturen opdagede han at Robert Harrison havde udsendt første udgave af forårets Entitled Opinions.
Det er ret meget pænt, selv den lidt mærkelige bukserne-godt-nede-i-støvlerne...
Damen opdagede for et par minutter siden, at manden har publiceret en lille kommentar som svar på en reaktion på hans politiske antagelser i en anmeldelse af en aktuel udstilling. Tænk engang, damen syntes, at det var første gang, at hun havde læst sætningen: “jeg tager ikke hatten af for..." . Det er i hvert fald en kommentar, der kan noget...
Manden har intet at blogge om. Han har rodet rundt på de forskellige blogs for at finde noget nyt og fint, men der var ikke lige noget - lidt forårsvind på The Sartorialist og JJJJound har sat en røvfuld pæne billeder på og Paul Krugman er diplomatisk og A Time To Get har en fin old school-BMX og kunsten.nu har udgivet en eller anden mavesur anmeldelse og The Minimalist har lavet en ret lækker pastaret og Garance Doré er fin og drenget og sommerlig, men derudover - ingenting.
Manden glæder sig til torsdag aften kl. 22.30 hvor SVT2 sender første del af Kaurismäkis Helsinki-trilogi Kauas pilvet karkaavat (og de efterfølgende to torsdage er SVT2 så venlig at sende anden og tredje del).
Der er et eller andet ved denne slags billeder, som JACKandJILL bloggede et eksemplar af forleden, som damen utrolig godt kan lide:
Manden har de sidste par dage siddet på Kontoret på 4. og læst Bakhtins Karneval og latterkultur, en omgang anakronistisk historieskrivning om en tabt tid hvor alt gik o.p op.
Så hvad gør Manden? Graver en gammel helt frem af reolen. Nu bliver det i stedet en genlæsning af Calvinos Klatrebaronen der med sikkerhed også lige får tilført et ekstra pift ved at læse den med og imod karnevalismebegrebet (eller enhver læsning af Klatrebaronen er vel vidende eller uvidende karnevalistisk - det ligger ligesom indlejret i bogen).
I aften danser den allerfineste af dem allesammen den allersidste ballet. Silja Schandorff stopper som solodanser ved Den Kongelige.
Manden havde - af de sædvanlige muggenhedsgrunde - ellers besluttet ikke at blogge hele Påsken, men så alligevel - det kunne godt blive nogle ret lange, ret kedelige dage på kontoret i den mennesketomme Kasernen.
Ja damen skulle jo finde sig nogle sko igår - og det skulle være rigtige forårssko, hvilket ville sige uden den ellers så elskede hæl og med rigtig meget sommerstemning. Med andre ord skulle det være det, man kalder ballerinasko.
Manden glemte at nævne at det rigtige forår begyndte midt under gårsdagens tur til Moesgård. På vej derud stod anemonerne i Marselisborg Skov grønne, på vej ind mod byen et par timer og en ordenlig røvfuld forårslunhed senere blomstrede de så fint så fint.
Manden prøver at tænke tilbage til det tidspunkt hvor han sidst læste en ny bog, dvs. læste en bog han ikke allerede havde læst en, to, tre, mange gange (her skriver Manden om bøger, ikke fagbøger).
