11. maj 2009

Den blog-kameraløse dame

Damen er noget så frygtelig meget uden blog-kamera og også uden den der blackberry-smartphone, som manden og damen har talt så meget om. 
Hvis hun havde været i besiddelse af et kamera lige nu, ville hun sikkert have lagt et lille indlæg ind med nogle pæne billeder af noget togvinduesudsigt.

Men nu er damen altså helt og aldeles i en situation med mangel på kompakte apparater.

Derfor kan hun i skrivende stund ikke underholde bloglæseren med noget pænt... til gengæld kan hun fortælle, at hun i dag søgte et fantastisk kommercielt journalistjob, som hun faktisk gerne vil have...

Det var nemlig både noget med design og pæne ting...

På torsdag skal damen på udflugt med hende, der har en kolonihave fra damen og mandens arbejde til hele det sydelige DKs samlede bestand af designorienterede kunst og kulturinstitutioner for at lave noget samlet reportage/anmeldelseshalløj.

Ingen kommentarer: