Tanker om handsker og vanter melder sig, men Manden har for længst (i sidste uge) nedpakket vinterfrakkerne, huerne, halstørklæderne og vanterne og handskerne og så videre.
Nu kunne læseren tænke at denne måske for tidlige nedpakning var det sartorialistiske fejlskøn som Manden henviste til i blogindlæggets titel, men nej, langtfra.
Mandens store fejlskøn var at han ikke lavede ekstra dej til sig selv for da han afleverede de 6 brød til pigen der hentede dem kunne han kun tænke på en skive bigahævet landbrød med smør (nu hæver der en ny dej i Mandens køleskab og i morgen skal der stryges tandsmør).
Og så den sartorialistiske fadæse.
Manden er i dag i hans nye rockabilly-jakke (og den er egentligt ret fin på en råkold forårsdag) og på benene har han et par cowboyderbukser, men om han tænkte så langt at trække i et par højtaljede 505'ere...?
Nej, naturligvis ikke, han trak i stedet i et par semilavtaljede og dermed blotter en omgang skjorte mellem jakkens ribkant og cowboyderbuksernes linning.
Sådan går det når man ikke tænker sig ordenligt om - så er man selv ude om det.
2 kommentarer:
Damen er skuffet over mandens dømmekraft.
Men tilgengæld er hun selv iført nyindkøbte jeans
Send en kommentar