8. maj 2009

DJK Afgang 09

Hej Damen deroppe.
Manden og Bill Michael Linde var i dag til fernisering af Det Jyske Kunstakademis Afgangsudstilling. Bill Michael Lindes slap-stick fald-i-bananskrællen er ikke på nogen måde symptomatisk for udstillingen, men han er nu engang meget fotogen.
En eller anden var ikke alt for glad for sidste års afgangudstilling, men i år har Manden ikke noget at klage over. Tre af afgangselevernes værker er endda lige præcis som Manden foretrækker - enkle og lækre og fine og pæne.Maja Gade Christensens væg af små papirlapper delvist dækket af små cirkler har en lækkerhed og renhed der gør Manden glad.
Ca. et par titusind cirkler får værket til at blomstre fint.Berit Dröse gipsgulv indbyder til en næsten brutal penetration af den på en gang bløde og sprøde overflade.
Bill Michael Linde forgriber sig på gulvet.
Og Manden gør det samme. Gipsen var hældt oven på en skumgummimåtte så gipsen knækkede når man går rundt på den.
Louise Harbos video balancerede på en knivsæg. I de første tre minutter var Manden sikker på at det var rent lort hvorefter rytmen, den messende stemme, den kaotiske ikke-fortælling viste at det er præcist som det skal være.
Manden er glad, men også ked af at han ikke har tid til at skrive en anmeldelse.
Manden har nemlig på en forunderlig måde lyst til at være positiv.
Nå, det er London i morgen.

1 kommentar:

Værelset sagde ...

Damen stemmer for, at gæsten (Bill Michael Linde) får fast job i hele udstillingsperioden i præcis den position...