N.Y.

Damen vil snart til New York!!!

Og hvis hun var der lige nu, ville hun se Pipilotti Rist på MoMa: BASTA!

Mustache

For ikke så længe siden læste Manden denne på NYT. Det er selvfølgeligt meget sjovt og Manden selv har da også haft en enkelt streg under næsen i ny og næ, men alt sammen indenfor det-er-da-sjovt-med-overskæg (den samme undertone der ligger igennem hele NYT-artiklen og som også bruges af forskellige rockbands).
Men så i dag da Manden på men.style.com så den nye In the Closet sad - er det Tylor eller Josh?? - med denne mustache under næsen. Og det var ikke for sjov. De lavede lidt sjov med den i forhold til jobinterviews, men overskæget sad på hans overlæbe fordi det skulle sidder der, ikke fordi det skulle være sjovt.
Så nu er det officielt - overskæg er tilbage, og det er kraft æde mig ikke for sjov.

Mandens læsning (for helvede, nu vil han gerne snart kunne sove ordenligt om natten (selv om bøgerne er røvgode))

Der findes på engelsk et begreb - miscellaneous - som ikke har sin danske pendant, desværre, men sådan må det være. Diverse, blandet, forskellig er ord der ikke helt dækker begrebet for der er noget opdagelsesrejseagtigt over miscellaneous.
Det kommer til udtryk mange steder, men for Manden er det især tilknyttet bogsamlinger og den del af bogsamlinger som ikke er rubricerbar i andre katagorier end netop miscellaneous.
Det er her det er sjovt at gå op opdagelse, ikke kun fordi man under denne katagori finder mange fine bøger, men også - og det er mindst lige så vigtigt - fordi man altid finder fine og endnu finere bøger ved siden af de fine bøger man først hiver ud af reolen (det sker sjældent i en strengt alfabetiseret og periodiseret bogsamling hvor en bog i hylden gerne er omgivet af samme forfatters umiddelbart forrige og efterfølgende bøger).
Det er i den del af Mandens bogsamling han har rodet rundt de sidste par dage og ud af reolen er der hevet tre ret gode bøger.
Borges bestiarium - The Book of Imaginary Beings (eller som den rigtig hedder - El Libro de los Seres Imaginarios, men Mandens spanske er ikke så stærkt som det var engang). Her i kan man bl.m.a. læse om Animals in the Form of Spheres på den særlige borgesisk-encyklopædiske skrivemåde hvor utallige referencer danner den knastørre beskrivelse af dette dyr hvis form er en kugle (Platon, Origen, Lucilio Vanini, Marsilo Ficino, Giordano Bruno, Johannes Kepler, Robert Fludd og ikke mindst Gustav Theodor Fechner).
Derudover har Manden også kikket lidt i en gammel favorit - Alberto Mangels Af læsningens historie. Sådan set bar en lækkerbisken som Manden engang imellem lige tager et par tilfældige kapitler i for at more sig og glæde sig over den overvældende vidensophobning.Sidst, men på ingen måde mindst, faldt denne fine sag ud af reolen i aftes da Manden gik på jagt for at komme nattens søvnløshed i forkøbet. Enrique Vila-Matas Bartleby & co. En fin bog om Nægtelsesn Litteratur - en ophobning af alle de forfattere der stoppede (holdt op) med at skrive af 86. forskellige grunde.
Den er god, Manden har læst den et par gange før, men det er ved at være et par år siden og den er ikke falmet, tværtimod, siden da.

Hvad faen sker der?!???!?!?!??

Fra netop modtaget pressemeddelelse:

MOGADISHNI IS MOVING TO BREDGADE IN CENTRAL COPENHAGEN

One of Denmark’s most innovative galleries is now, once again, taking another direction.

THE STORY BEGINS IN ISLANDS BRYGGE IN COPENHAGEN
The story begins in 2000 when 24-year-old Christian Chapelle opened the non commercial exhibition place ”the leisure club MOGADISHNI” at Islands Brygge. The leisure club was – as the name suggests – a playground with an ongoing contemporary art program displaying younger Danish and international artists.

MOGADISHNI BECOMES “FIRSTMOVER” OF A NEW ART CENTER IN COPENHAGEN
At the end of 2001, Christian Chapelle commercialised the gallery and got rid of the leisure club, maintaining only the name MOGADISHNI. In 2003, MOGADISHNI as the first gallery moved from Islands Brygge to an old factory building in Valby/Copenhagen. MOGADISHNI became one of the most significant contemporary art galleries in Denmark, and it was the founder of what was to become the most dynamic art gallery area in Copenhagen.

MOGADISHNI MOVES TO BREDGADE
During the past few years, MOGADISHNI has grown, and the international profile is stronger than ever. Due to the gallery’s possibilities for development, MOGADISHNI has decided to move to more exclusive and better situated facilities in Central Copenhagen.

MOGADISHNI will open in the new gallery space in Bredgade February 13th 2009. The opening exhibition is with the famous Canadian artist Neil Farber.

NEW GALLERY ADDRESS
Bredgade 23 B, 1. sal
1260 København K.

Manden er ret glad for den her nyhed - så er alt alligevel ikke altsammen lort i den her tid.
Mandens Google Notifier notificerede Manden om pressemeddelelsen netop som han var i gang med at læse denne artikel på NYT.
Manden krydser fingre for Chapelle.

JPG

Hvor er det godt at se Jean Paul Gaultier folde sig ud igen. Ikke bare i de her meget fine bukser med lige præcist den rette højde i taljen, men også i en meget pæn frakke som denne...

Rethoric power

Damen vendte for noget tid siden skrivebordet om på sit arbejde. Så nu sidder hun ikke længere inde i et mørkt hjørne. Det betyder så også at hele kontoret er blevet ommøbleret og det passer damen meget godt.

Lige nu sidder hun og er ved at gøre det (som altså bliver hendes reelle anmelder debut på det kunstmagasin, hvor hun og manden arbejder) færdig.

På den udstilling, hun sidder og skriver om, var denne video med, som damen på en eller anden måde faktisk rigtig godt kan lide.

mr. Sart i Broderlandet

Sverige.

Bread & Butterpudding

Mandens hals foretrækker i øjeblikket blødt brød, derfor lavede han den her til sig selv i dag (og fordi han har opgivet aftenens middagsarrangement der ellers skulle afsluttes med en bread & butterpudding).
Summasummarum - den var god.

Hindbærelg

Ser man det

Ja, det så man hos Jack & Jill, som har så fin en blog, at den er en af de få, som damen og manden linker til her fra vaerelsetpaaksernen.

Manden med kaninerne har åbenbart en søn, der åbenbart også godt kan lide de der læderjakker, som den anden damen og manden snakkede meget om en gang. 

Damen er stadig ikke overbevist om det kønne i denne type jakke - heller ikke selvom en af verdens gode mænds yngel hopper i dem.

Damen har kigget på de gode gamle dage

Damen så lidt nærmere på mandens anbefaling og fandt meget hurtigt en favorit blandt billederne i artiklen.

De gode gamle dage

Mens Manden ligger syg ud i Trøjborg overvældes han af en mærkelig form for nostalgi efter en tid, ikke så langt borte, hvor virkeligheden var hvad den gav sig ud for at være.
Men som tiden går ved Manden at han altid kan gå tilbage til den her artikel og drømme sig lidt tilbage til de gode gamle dage.

Nyt fra Kasernen

Da Værelset-bloggen har sit udspring fra Kasernen er det på sin plads at den rapporterer fra de store Kasernebegivenheder. Og fredagen bød på en af de helt store Kasernebegivenheder da Lotte Philipsen forsvarede sin ph.d.-afhandlingen The Globalizationof Contemporary Art - Interests, Articulations and Impact of the discourse of the New Internationalism in the Visual Arts. Charlotte Bydler, Mikkel Bolt og Karen-Magrethe Simonsen var bedømmelsesudvalg mens Peter Brix Søndergaard var hovedvejleder.
Og efter forsvaret og efter udnævnelsen og lige før festen satte ind - Lotte Philipsen, (nu) ph.d.
Da Manden ved firetiden lørdag morgen slæbte sig mod Trøjborg for at tage fat på tømmermændene var festen stadig i fuld gang.

Til Kunstmesse i Herning

Ja rigtig gættet. Damen savnede duften af nybagt brød her til morgen. 

Om lidt drager hun endnu længere ud i provinsen: nærmere bestemt til kunstmesse i Herning. 

Det er damens arbejde, der bringer hende derud. 

Politik (Krugman vs. Obama

Manden er ikke den store Obama-fan, hverken før indsættelsen eller på denne næsten højhellige 3. Obamadag. Derfor er Paul Krugmans en lise for Mandens verdenssyn (det kræver vel lidt forklaring. Manden bliver altid bekymret når der tales i semireligiøse floskler om håb, om ansvarlighed, om alt det der kun er fernis over råddenskabet. Førhen, under Bush, var modstanderen til at føle på - han fejede ikke noget ind under gulvtæppet, Bush var forfærdelig (sammen med Fogh og Blair), men i dag reagere hele verden på Obama som er han en frelser, at han er inkarnationen af alt godt, på samme måde som Bush var inkarnationen af alt ondt).
Derfor er Krugman en fantastisk subtil kritiker. Når han i dagens klumme skriver:

"Just to be clear, there wasn’t anything glaringly wrong with the address — although for those still hoping that Mr. Obama will lead the way to universal health care, it was disappointing that he spoke only of health care’s excessive cost, never once mentioning the plight of the uninsured and underinsured.
Also, one wishes that the speechwriters had come up with something more inspiring than a call for an “era of responsibility” — which, not to put too fine a point on it, was the same thing former President George W. Bush called for eight years ago."

så ligger den elegante kritik i ordet "speechwriters" - for alle er faldet på halen over Obamas oratoriske evner, underforstået at hans taler kommer fra ham selv. Og hvad gør Krugman - han trækker sløret væk og skriver virkeligheden frem - talerne er skrevet af andre (som de fleste politikeres taler), men frem for at eksponere virkeligeheden lader han denne konstatering falde i sætningen på en måde som om det er en viden alle er i besiddelse af, velvidende at hele verden tro det modsatte.
Sådan ville Manden gerne skrive al hans kritik, men det subtile er ikke i høj kurs på Samtidskunstscenen.

Morgenmadsbrødsbagning

Manden har lige hevet brødene ud til morgendagens morgenmad i Kunsthistoriekøkkenet. Bigahævede til perfektion - så synd for dig, Damen (duften, Damen, jeg siger dig, duften...).

Mr. Sart for men.style.com

The Sartorialist er i Milano, på tour for men.style.com.

Fra Kasernen (for en gang skyld)

Manden og den anden Dame tog for første gang umindelige tider en espresso i Kunsthistoriekøkkenet i går eftermiddags.
Espressoen presser sig op, rinder ned i kanden.
Og afslutningsvis, allerede borte fra blusset, glider det cremede skum ud over espressoens sorte overflade.

Damen kommenterer mr. Sart

Manden har lige opdaget at Damen har kommenteret på The Sartorialist, eller er det Værelset der har kommenteret? (Manden er alligevel enig.)

Emporio Armani E2009

For første gang er Manden blevet ret glad for Emporio Armani (Leth har været der før) og for dulan hvor er det lækkert tøj.

Mandens læsevaner i den seneste tid

Manden udnytter i øjeblikket litteraturens muligheder for ublu tidsrejsen - efter en spurt omkring østeuropæiske forfattere fra det forrige århundrede (Nedbyggelig litteratur #1 - 4 (3?)) speedede han tilbage til Rom og...... Plinius den Ældre og hans kortlægning af dyrerigets mangfoldighed (bl.a. beskrivelserne af forelskede elefanter (forelskede elefanter kendes på at de lægger småpenge i skødet på de unge piger de (elefanterne) er forelskede i...... og videre omkring Aenea og hele forudsætningen for Roms grundlæggelse som skrevet af Vergil i højpandet stil, men stadig fyldt af ramersjang og gang i den...... og naturligvis Tristia, Sortehavseksilbrevene fra Ovid (helten over dem alle i Mandens regnestykke). Men alt det har fået en ende og nu er Manden speedet endnu mere op og drøner tilbage til det 20. århundrede og tiden lige efter 2. verdenskrig...... i selskab med Jack Kerouac og hele beatmenageriet i en frenetisk kontinentalkrydsning på speed og jazz og Manden skal komme efter jer. Det er over 15 år siden Manden læste Vejene første gang (og han har, af uransagelige årsager, ikke læst den siden) og efter de første 60 sider mener Manden at kunne mærke hvorfor den bog var noget stort dengang han læste den for første gang. Sikke en hastighed hvormed den tekst flyder afsted.
(Manden nyder i øjeblikket godt af en næsten hvernattelig opvågning omkring kl 01.00 der giver ham et par nattetimers lystlæsning).

NYT i Kbh. (anmeldelse af den nye koncertbygning)

Manden lader lige denne anmeldelse bringe til torvs fra NYT. Jean Nouvels bygning bliver taget pænt imod og Manden er især glad for iagttagelsen af at tiden hvor det indre og det ydres utopiske sammensmeltning er ved at være forbi.

Damens succes med surdej

Damen havde engang en surdej, som hun havde fået forærrende af manden. Han havde gået og plejet den i fire, mener damen at huske. Men den stakkels surdej, som fungerede rigtig godt sammen med aurions grahamsmel, led en grum og stille død i  damens køleskab i en alt for flad skål, dengang damen havde allermest travlt. 

I den sidste tid har damen så selv dyrket en ny surdej og den virker!

Damen spiste sjovt nok også kikærtesuppe i går aftes og det fungerede altså ret godt sammen med surdejshævet hvedebrød. Der må have været noget i vejret, som indbød helt utrolig meget til kikærtesuppe.

Vinter udenfor, varm suppe indefor

Manden er endelig opvarmet efter eftermiddagens cykletur og punkteringslapning på et vindomsust højdedrag vest for byen (ude på den anden side af Årslev Engsø.
En omgang kikærtesuppe og nybagt slaskebrød opvarmede Manden ud i alle ekstremiteter og nu skal han snart se ugens ynglingsprogram i tv - David Attenboroughs Koldt blod - Varme følelser - om krybdyr på den gode naturprogrammåde.

Fra Hell Looks

Der er et eller andet over dette tøj der først giver mening når man ved at fotografiet er taget på Erottaja-pladsen i Helsinki d. 16. januar.

Video til manden

På den udstilling, som damen lige nu sidder og skriver en anmeldelse af, var denne video med:

Mandag på sekretariatet på kunstmagasinet

Ind på kontoret kom for lidt siden Ruc kvinden og den måske kommende ansatte på redaktionen. Damen nåede at observere følgende: Page med pannehår, mørkhåret , mørkeblå jeans med opsmøg og bootcut (kunne have været mere flaterende, men var bestemt ikke grimme), grå sokker i ballerinasko, hvid trenchcoat med brunt mønster(ikke dyr eller vintage!), brun lædertaske med den slags spænder, som man så på skoletasker i 70'erne. Ikke synligt genert

Søndag

Mjukisbyxor, futter, varm the og søndag.

Damen er i dag gået i praktisk modus, efter at den anden damen og manden var til middag i går.

The Conscience of a Liberal

Manden har en række favoritter på NYT: Mark Bitten, Jill Santopietro, Bill Cunningham og hele The Moment-bloggen. Men i den sidste tid er Paul Krugman også blevet fast læsning - for kort tid siden modtog han Nobelprisen i økonomi (selv om alle naturligvis ved at Nobelprisen i økonomi ikke er en helt rigtig Nobelpris, så alligevel...).
Paul Krugmans blog og ikke mindst hans klummer, bl.a. den nyeste tænder Mandens ellers henslumrende interesse for politik/økonomi.

Middag hos Damen og Kunstnerkæresten

Manden og Damen cyklede i aftes ud af den indre by for at spise middag hos Damen og Kunstnerkæresten - det blev en lækker, lang og sen middag med brød...... suppe...... og kage efter Sølskeens anvisninger. Manden holder forfærdelig meget af Sølvskeen og det italienske køkken så da Manden og Damen sent nat cyklede tilbage mod den indre by var Manden mæt og let løftet i hovedet.Værtsparret in action.

At få tiden til at gå

Fra The Moment på NYT, denne blog The Selby. Her er der mulighed for at udnytte alle former for nysgerrighed og alligevel sidde tilbage med en form for fornemmelse af at tiden alligevel ikke er spildt.
Manden vil bruge sin eftermiddag på at bladre lidt rundt.

Torsdag på altura

I går var manden og damen, som de stort set altid er efter redaktionsmøder, på altura for at holde deres egen lille udgave af redaktionsmødet.

I gør bestemte manden sig efter lang tids overvejelse også for at prøve en americano. Den har damen nemlig drukket de sidste gange de to har været forbi den lille hyggelige kaffebar.

Under det lille eksklusive redaktionsmøde blev der da også luftet et par ideer til nye klummer, som de to planlægger at skrive på, når manden har anmeldt noget religiøst samtidskunst.