I sommeren 2007 var der endnu engang biennale i Venedig, den pæneste by fyldt af samtidskunst. Midt inde i bylabyrinten lå og ligger stadigvæk det gotiske bypalads Soranzo Van Axel. Den mexikanske pavillion havde for en tid til huse i det ualmindelige pæne palads og derinde så Manden det bedste værk i hele biennalen - Rafael Lozano-Hemmers Pulse Room.Manden gik ind i et rum, greb om to kobbergreb der aflæste Mandens puld. Pulsrytmen blev derefter overført til en glødepære i loftet der blinkede i takt med Mandens puls. Der var hundredevis af pulserende glødepære i paladsets loft.
Da den pige Manden fulgtes med greb om kobbergrebene blev Mandens glødepære flyttet en pære frem i systemet så pigens hjerterytme kunne få plads.
Loftet var fuldt af ekkoer efter alle de mennesker der havde besøgt Mexicos pavillion.
Dette billede er fra ARoS pressemateriale og ikke fra Soranzo Van Axel. Værket bliver udstillet på ARoS fra engang i februar måned. Ok, ARoS sale er ikke Soranzo Van Axel, men Manden glæder sig alligevel til et gensyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar