I aften kl. 20.00 kommer der et seværdigt interview på SVT2. K-G Bergström interviewer den fransk/colombianske politiker Ingrid Betancourt.
Manden havde spist sin havregrød, læst sin Information og sad og ventede på klokken skulle blive så mange at han skulle cykle ned til toget mod Struer (hvorfra bussen til Lemvig afgår om halvanden time (han sidder nu i toget og glædes over det eneste gode ved privatiseringen af togtrafikken - Arrivas trådløse og gratis net i togene (Manden er naturligvis af princip imod privatiseringer (med Arriva som eneste undtagelse og så selvfølgeligt TV2 - privatiser lortet så det kan få en ende) - men alt det er gliden bort fra det centrale i dette blogindlæg))).
Altså, i morges zappede Manden rundt mellem de forskellige tv-stationers morgenudsendelser og på SVT faldt han ind midt i et klip fra aftenens K-G Bergström-interview.
Der gik ca. 30 sekunder, så sad Manden og lækkede. Og nu, sådan ca. midt i det jyske, med tåget landskab udenfor togvinduerne sidder Manden stadig med en klump i halsen.
Manden tænker på Niels Hausgaards (og Kunderas, for den sags skyld) sentimentalitetsteori - at man bliver rørt, hvorefter man bliver endnu mere rørt over at man blev rørt - dvs. forgudelsen af tåren som bevis for autentisk følelser. Niels Hausgaard har ret, Manden tror bare ikke at det var det der var på spil her til morgen. Men hvis det ikke var det, hvad faen var det så? Glub, Manden tør slet ikke tænke på det.
13. jan. 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor mærkeligt - interviewet var jævnt, ikke noget der gjore noget. Hvad var der på spil i morgenens sammenklipning? Manden tænker.
Damen syntes nu, at det skar en smule, da Ingrid sagde: “There are things, that I don't want to talk about."
Send en kommentar