Det kommer til udtryk mange steder, men for Manden er det især tilknyttet bogsamlinger og den del af bogsamlinger som ikke er rubricerbar i andre katagorier end netop miscellaneous.
Det er her det er sjovt at gå op opdagelse, ikke kun fordi man under denne katagori finder mange fine bøger, men også - og det er mindst lige så vigtigt - fordi man altid finder fine og endnu finere bøger ved siden af de fine bøger man først hiver ud af reolen (det sker sjældent i en strengt alfabetiseret og periodiseret bogsamling hvor en bog i hylden gerne er omgivet af samme forfatters umiddelbart forrige og efterfølgende bøger).
Det er i den del af Mandens bogsamling han har rodet rundt de sidste par dage og ud af reolen er der hevet tre ret gode bøger.
Borges bestiarium - The Book of Imaginary Beings (eller som den rigtig hedder - El Libro de los Seres Imaginarios, men Mandens spanske er ikke så stærkt som det var engang). Her i kan man bl.m.a. læse om Animals in the Form of Spheres på den særlige borgesisk-encyklopædiske skrivemåde hvor utallige referencer danner den knastørre beskrivelse af dette dyr hvis form er en kugle (Platon, Origen, Lucilio Vanini, Marsilo Ficino, Giordano Bruno, Johannes Kepler, Robert Fludd og ikke mindst Gustav Theodor Fechner).
Den er god, Manden har læst den et par gange før, men det er ved at være et par år siden og den er ikke falmet, tværtimod, siden da.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar