19. aug. 2008

Damen flytter plads på værelset


Nu endelig, efter et par dages overvejelse og yderligere nogle dage til at tage sig sammen, da der er tale om et større projekt, har damen nu overtaget Den Flinke Mands plads, hvor der er udsigt både til Domkirken og vandet. Desuden er her en bedre karma - eller måske man ligefrem kan henvise til Feng Shui, der er trods alt 3 specialestuderende, der har afleveret deres specialer, efter at have indtaget denne plads, hvorimod status på Damens gamle plads indtil videre er ukendt. Lige pt. har Damen flyttet sin Mac, enkelte noter, et par bøger og Camilla Plums Boller af stål på Dvd, der er nu midlertidig pause i flytteprojektet.

Ingen kommentarer: