7. aug. 2008

Præsentation

Nu må det være på tide med en introduktion af værelset:

Bare lige for at præcisere, skal det vel også lige siges, at denne blog er startet på et specialekontor på et universitet.Men de ærede damer og herrer, må jeg præsentere: Den lyshårede damen, Manden, Den flinke mand og Damen.

Den (rigtige) lyshårede damen: Har værelsets største samling af gode sager, hvilket inkluderer fantastiske fund fra New York (for hun ELSKER den by!), dyre LÆKRE (af og til ubrugte) sko, samt de uundværlige kanel- og ingefærpasteller.

Hun skriver netop nu på sit speciale, som handler om en meget berømt amerikansk fotograf, som har taget nogle meget frække billeder af nøgne mænd.

Manden: Er værelsets bager og skriver i virkeligheden slet ikke speciale lige nu, han skal nemlig først til at i gang med sit femte år på sit fag – til gengæld skriver han en masse artikler og tekster til virkeligheden udenfor universitetet. Han kan godt lide cowboy’der ting og støvler og i det hele taget pæne ting. Han har nu i lang tid ledt efter den perfekte bikerjakke på ebay sammen med Den lyshårede damen, men hun har nu forladt projektet til fordel for sin nyindkøbte ann-hagen-jakke.

Den flinke mand: Afleverer sit speciale i morgen. Det handler om et websted, hvor man kan se hvilken musik du lytter til lige nu, hvis du altså er en del af det sociale fællesskab, som den tidligere rock-star har skrevet om.

Vi har hørt gode historier om de mange musikmaskiner han har bygget af blandt andet fundne elektroniske dimser og knapper. Desuden er han bagmanden bag glimrende udsagn som: “Det har jo aldrig været meningen, at tær skulle være helt rene.” “Det har vel aldrig været meningen, at man skulle gå i høje sko.”

Damen: Afleverede sit speciale, som handler om noget med noget politisk kunst og folk, der danner relationer med hinanden, den 17. juli.

Hun rejser til Korea i en hel måned lige om lidt og forventer at komme hjem til en strålende fremtid i oktober. (Er sammen med manden vist nok en af de økofreaks, der blev omtalt i indslaget om den overvældende nutellakage.)

Ingen kommentarer: