20. aug. 2008

Eksamensvagten blogger

12.08
Som sagt, Eksamensvagten blogger. Af naturlige årsager fordi han sidder vagt udenfor en optagelsesprøve til Musik. En time foran en lukket dør. I gamle dage sad eksamensvagterne og læste tonstunge teoretiske tekster, men da det her ikke er gamle dage og jeg ikke har medbragt tekster bliver bloggen mit tilflugtssted for den næste time.
Lad mig begynde med den her fra The Moment. Farve etc. til side, men hvis den er på vej ind så er der ingen grund til at Damen skiller sig af med Jean Paul Gaultier-nederdelen. Det kunne godt se ud til at længden er den samme.
Men, for dulan - den længde gør ikke noget godt ved en kvindekrop, så hvorfor er der fortsat nogen der kunne finde på at lave nederdele, endsige kjoler i den længde? Og dog, måske er Prada-sagen en smule kortere... Så er det emne vist færdigt for i dag.

12.19
Det ser ud til at Damen skipper ARoS i aften så det bliver kun Manden og Damen. Men forståeligt nok - Damen tager til Korea om kort tid og der er vel et og andet der skal planlægges med Sixten (for Sixten er vel Sixten - eller hvad er han herinde?)

12.21
Var tidligere i dag inde og tale med Wamberg. Sjovt som det bliver ved med at være en uafslappet oplevelse. Jeg formår ikke at slappe af for alvor, det bliver forkrampet.

12.24
En langhåret musikstuderende er lige gået forbi ude på gangen - han var ikke ude på at stikke ulovligheder ind til den optagelsesprøveforberedende potentielle musikstuderende så jeg lod ham gå.

12.25
Virkeligt intet nyt udover den svage lys af klaverklimten der når ud gennem døren indefra forberedelseslokalet.

12.26
Ingenting.

12.36
Som tiden dog går. (Oploader lige et billede af den dør jeg holder øje med).
12.38
Jeg har besluttet at tænke ondt om GadeMode.

12.40
Efter yderligere overvejelser - rigtigt rigtigt ondt. (Dog vil jeg sige at pigen under overskriften Modeuge: Glitter (og jeg tror at GadeMode-bloggen med fuldt overlæg har indrettet sig sådant at man ikke kan forstørre billederne og dermed linke direkte til enkelte billerder - de røvbananer) er ret god, bortset fra de blå sko.)

12.46
Damen, er det her noget?

12.49
Snart færdig som eksamensvagt - så skal der snart lunches.

12.57
Så er det vist det.

Ingen kommentarer: